Sydbank: Vil fortsat holde os fri af statspenge

Sydbank er ikke en af de banker, der står i Holmens Kanal i København fredag og banker på hos nationalbankdirektør Nils Bernstein for at få del i den likviditet, som han og banken tilbyder at låne til bankerne.
AF RITZAU FINANS

Det siger vicedirektør i Sydbank Niels Møllegaard til Ritzau Finans.

Sydbank har heller ikke umiddelbart planer om at troppe oppe, når pengekassen i Nationalbanken igen åbnes til september.

"Vi har den holding, at det er ikke den måde vil skal finansiere vores bank," forklarer han.

Sydbank har ikke brugt statspenge siden krisen og har absolut ikke lyst til at gøre det.

"Vi har hele perioden siden 2008 holdt os fri af statspenge og det har vi tænkt også at blive ved med," lyder det stålfast fra vicedirektøren.

Han erkender dog, at vilkårene er fornuftige, men det rykker ikke ved Sydbanks holding.

"Pengene har da en fair pris, men vi dukker ikke op og henter penge," siger han og tilføjer:

"Vi har i øvrigt en udmærket likviditet, og vi har ikke det store fundingbehov, og også af den grund har vi ikke tænkt hos at komme," slutter vicedirektør Niels Møllegaard.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også