Regnskab: Nordfyns Bank fordobler basisindtjeningen

Vækstsultne Nordfyns Bank voksede udlånet med 11,6 pct. i 2012. Den nye direktør kan samtidig glæde sig over faldende nedskrivninger. Bankens solvensoverdækning er på 4,1 procentpoint. Forventninger om mere vækst. (Opdateret)

Nordfyns Bank har som en af landets få banker vokset udlånsbogen med et tocifret procenttal i 2011, med 11,6 pct. og der er også store forventninger til væksten i 2012. I en meddelelse til fondsbørsen skriver banken, at den forventer, at basisindtjeningen lander mellem 35-40 mio. kr., det svarer, hvis Holger Bruun og co. lander i toppen af det udmeldte interval, til en vækst på ikke mindre end en tredjedel.

Banken opjusterede tidligere i år sin resultatprognose, og dagens regnskab ligger meget godt på linje med det udmeldte på det tidspunkt. Faktisk er det en spids bedre.

Stor kundetilgang

I 2011 lykkedes det for Nordfyns Bank at fordoble basisindtjeningen til 30,3 mio. kr. mod 15,2 mio. kr. i 2010.

Den store fremgang skal findes i en stor kundetilgang, hvor udlånet blev forsøget med den omtalte 11,6 procent, hvor sektoren under ét har oplevet et tilbagefald på små 8 pct.

I forbindelse med årsregnskabet sidste år, hvor udlånet voksede 6,4 pct., meldte Holger Bruun ud, at han forventede at banken kunne fastholde samme væksttempo i 2011, men det viste sig altså, at banken næsten fordoblede sin udlånsvækst i forhold til forventningerne for et år siden.

Indlån vokser også

Også indlånet følger nogenlunde med, her blev indlånsmassen i det forgangne år forøget med 3,5 pct.

I en kommentar til væksten i banken kan man læse i ledelsesberetningen, at banken fremadrettet fortsat vil sikre at bibeholde balancen mellem

udlån og indlån for derigennem at sikre en solid overdækning på likviditeten "...samt sikre, at der i vores krediteksponering kontinuerligt er en fordeling mellem udlån til erhvervs og privatsegmentet i et afbalanceret forhold".

Den likviditetsmæssige overdækning i Nordfyns Bank er på 176 pct., mens kapitaloverdækningen er på 4,1 procentpoint, hvor solvensen er på 13,5 pct.

Resultatet før skat blev på 13,4 mio. kr., mens bundlinjen landede på 9,6 mio. kr.

Bankens nettorente- og gebyrindtægter blev på 122,3 - det er en fremgang fra 105 mio. kr. i 2010. Kursreguleringerne viser tilbagegang med et lille minus, hvor der i 2010 blev hentet godt 5 mio. kr. på den post. Og nedskrivningerne ligger nogenlunde fladt omkring de 15 mio. kr.

Bankens egenkapitalforrentning før skat voksede fra 2,2 pct. i 2010 til 7,1 pct. i 2011.

 

Nordfyns: Fremgang fastholdt uden nye tab

Nordfyns Bank: Vækststrategi virker

Bankdirektører: Afvisning af dårlige lån er ikke en kreditklemme

Fynske bankdirektører strides om konsolideringsbehov 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også