Formanden for The European Banking Federation (FBE), der er de europæiske bankers svar på Finansrådet i Danmark, danske Christian Clausen, kalder det for et godt resultat, som politikerne er kommet frem til i nat i forhold til håndteringen af den græske gældskrise.

”Det vil betyde, at markedet falder til ro i en periode, og jeg mener, at den valgte løsning er tilstrækkelig. Men det endelige bevis på, om det er tilstrækkeligt, det er jo, om underskuddene bliver håndteret i de sydeuropæiske lande i årene fremover,” siger Nordea-chefen i et interview med FinansWatch.

”Men jeg vil også godt minde om, at hvis underskuddene bare fortsætter med uformindsket styrke, så er det her jo blot symptom-behandling, der kan vise sig ligegyldig,” siger Christian Clausen, der har repræsenteret de europæiske banker i forhandlingerne med EU-politikerne.

Der kommer privat kapital

Han mener, det er et vigtigt signal at sende for ham, som øverste repræsentant for de europæiske banker, at bankerne har taget et stort ansvar for krisen.

”Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at det her ikke er en hjælpepakke til bankerne. Det er bankerne, der nu tager ansvar og kommer med ekstra kapital. Og det er i stor udstrækning privat kapital, vi kommer med. Det er vores ejere, aktionærerne, der kommer med penge i en række banker, og ved siden af det kan der så være nogle banker i de gældsplagede lande, der måske ikke selv kan rejse kapitalen, hvor de vil få hjælp på anden vis,” siger Christian Clausen til FinansWatch.

Han understreger dog, at han finder det i orden, at bankerne kommer med mere kapital til deres balancer, så de er bedre polstrede til eventuelle volatile konjunkturbevægelser fremadrettet.

”Ingen kan leve med den her usikkerhed og tvivl. Den her afklaring vil skabe transparens og klarhed, som kan drive økonomierne fremad igen,” siger Nordea-chefen.

Minimalt med ejerskifter

Hans vurdering er, at der ikke vil komme de store bevægelser på ejersiden, hvor banker, der har haft en masse græske statsobligationer, kan blive tvunget til at lukke stater ind i ejerkredsen.

”Vi finder ud af i den kommende periode, hvad der konkret vil ske, men nu og her er det min vurdering, at det vil være minimalt med radikale ejerskifter og magtændringer i bankerne som følge af det her,” siger han og henviser til, at kapitalfremskaffelsen kan ske på flere måder.

Dels kan bankerne tilbageholde indtjeningen resten af 2011 og i 2012, hvilket i sig selv vil generere meget store buffere til balancerne. Bankerne får også muligheden for at konvertere dele af kapitalen ind til ren kernekapital og endelig peger Clausen på, at bankerne kan begynde at skære ikke-kerne-aktiviteter fra, som strengt taget ikke er nødvendig i relation til at drive en klassisk bank med udlånsaktiviteter.

”Og så vil aktionærerne i en række banker naturligvis blive bedt om at komme med flere penge. Og det tror jeg også, de vil. Det er vigtigt for os at understrege, at vi er vores ansvar bevidst, at vi i fælles front støtter op om det her, også selvom der er meget stor forskel på i hvor stor udstrækning bankerne rammes af det her,” siger Christian Clausen til FinansWatch.

De ved godt der skal tages fat

Hvordan vil I banker sikre, at de sydeuropæiske lande ikke fortsætter med at gældsætte sig massivt?

”Det er politikernes opgave. Der er et langt afsnit i aftalen om, at underskuddene skal under kontrol og at der skal træffes beslutninger om, at alle arbejder mod at få balance i budgetterne”.

Er du komfortabel i forhold til at politikerne kan levere?

”Jeg synes, de udviser stor vilje p.t. De signalerer på alle niveauer, at  de vil det her. Og det er jo dybest set ret logisk, at hvis de ikke få gældssætningen i Sydeuropa under kontrol, så er det spild af penge, det vi står over for her. Der er selvfølgelig ingen, der kan lide at blive kostet rundt med, men det er også mit klare indtryk, at de sydeuropæiske lande godt ved, at der skal tages fat om de her ting,” siger Christian Clausen til FinansWatch.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.