For mindst anden gang i år vælger en stribe danske pengeinstitutter at beholde kapital ud over den frist, hvor pengene oprindeligt skulle sendes tilbage til investorerne.

For to af de rebelske bankers vedkommende er kapitalen så svag, at det kan syntes tvivlsomt, om Finanstilsynet overhovedet ville tillade bankerne at aflevere pengene tilbage nu.

Tidligere har en række pressede banker beholdt kapital fra de skandaleramte Scandinotes-papirer, der var en af de primære faktorer bag udlånsvæksten i en række faldne banker.

Max Bank koster Scandinotes dyrt

Amagerkrak rammer skandaleobligationer

Men denne gang er det ikke tyske HSH Nordbank, der for længst har forladt det danske marked efter fiaskoen med Scandinotes-papirerne, der står som udsteder, men derimod Nykredit.

Nykredit indfrier selv

Finanskoncernens Kalvebod Brygge-udstedelse fra 2006 skulle 1. november indfries af 10 banker; men kun fire har gjort, som tanken med papirerne oprindeligt var – deriblandt Nykredit selv, der via sin overtagelse af Forstædernes Bank selv er endt med et 200 mio. kr. stort lån.

Nykredit siger farvel til Forstædernes lån

”Historisk set har udstedere af efterstillet kapital med mulighed for førtidig indfrielse benyttet sig af denne mulighed i langt de fleste tilfælde, idet det modsatte kunne blive opfattet som et svaghedstegn af markedet og investorerne. Dette er fortsat tilfældet i dag, men der er naturligvis undtagelser fra reglen, om end det er få tilfælde i det store billede. Der kan være mange årsager til at nogle udstedere ikke vælger at førtidsindfri disse udstedelser, men jeg kan ikke kommentere på konkrete årsager til dette, da det givetvis vil være forskelligt fra udsteder til udsteder,” skriver underdirektør Jan K. Villadsen fra Nykredit i en mail til FinansWatch.

HSS Nordbank har tidligere vurderet, at det kan gøre betydelig skade på en banks rygte og evne til i fremtiden at hente kapital, hvis man ikke tilbagebetaler lånene.

"Det ville simpelthen være uansvarligt"

Et pengeinstitut, Sparekassen Østjylland, har ikke kun ladet Nykredits Kalvebod-papirer løbe, men har også beholdt Scandinotes-papirer, mens man i Aarhus Lokalbank ifølge adm. direktør Vagn Thorsager ikke engang overvejede at spørge tilsynet om lov til at indfrie kapitalen.

”Det ville simpelthen være uansvarligt, at aflevere pengene tilbage. Så vi har ikke spurgt,” lyder det fra Thorsager.

Men også en række særdeles velpolstrede banker vælger nu at tage det opgør med sidste årtis gode manerer, som Amagerbanken og Østjydsk Bank i efteråret 2009 som de første tog.

Det viste sig dog senere at Amagerbanken slet ikke havde et valg, i det tilsynet havde forment de pressede bank at svække kapitalen.

Det drejer sig om Møns Bank med 50 mio. kr., Saxo Bank i skikkelse af Brørup Sparekasse, der holder på 90 mio., Sparekasserne Dronninglund og Bredebro, der tegner sig for 50 hver, samt Skjern Bank med 25 mio. kr.

En rundringning til de mere velpolstrede banker foretaget af FinansWatch giver nogenlunde samme udsagn: Trods den indbyggede strafrente er lånene meget billigere end anden kapital, der kommer nok ikke udstedelser af den slags igen – og den ekstra polstring er mere værd end en eventuel risiko for at fornærme investorerne.

"Dem om det"

En risiko, flere af bankerne i øvrigt ikke mener de løber, mens andre påpeger, at man alligevel ikke forventer at hente penge på den facon igen.

”Hvis investorerne piver, så dem om dem det. Der står helt klart i aftalen, at vi kan beholde pengene, og vi lever altså i en anden tid end dengang,” siger bankdirektør Flemming Jensen fra Møns Bank til FinansWatch, mens en anden direktør vedkender sig, at man nok bryder en uskreven aftale – men at kapitalen, der efter første november typisk koster lige over 4 pct. i rente, simpelthen er for billig, till at man vil betale den tilbage nu.

Til sammenligning koster hybrid kernekapital fra den danske stat hentet via Bankpakke II generelt over 10 pct. i rente.

I Sparekasserne Kronjylland - 5 mio. kr. - og Hobro - 25 mio. kr. - har man i stedet valgt at indfri lånene, der i begge tilfælde oprindeligt er udstedt via mindre, nu opslugte sparekasser, mens Nørresundby Bank bare indfrier det lån på 50 mio. kr., man selv har taget.

Farlig kapitalfremtid truer i sparekasse