Små banker har de gladeste privatkunder

Den store gruppe af mindre danske pengeinstitutter topper den netop offentliggjorte EPSI-måling over kundetilfredshed. Sydbank taber terræn i toppen.

Privatkunderne i de mindre pengeinstitutter er lidt mere tilfredse med deres bank end de store bankers kunder. I hvert fald ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Det viser den årlige EPSI-måling, der netop er offentliggjort, og som tager temperaturen på kundetilfredsheden i de danske banker. 3000 telefoninterviews omsættes til en score, som for den typiske virksomhed ligger et sted mellem 60 og 75.

Sydbank tilbage

Seks store banker er målt individuelt, mens kunderne i øvrige banker er puttet i samme kasse med mærkaten ”øvrige banker”. Her er scoren 78,2 mod 76,3 sidste år.

Sidste år toppede Sydbank med 77,4, men banken må notere en tilbagegang i sine privatkunders tilfredshed til 75,6. Det er dog stadig den højeste score blandt de banker, der er målt individuelt.

Danske Bank nederst

Branchens gennemsnit er 71,9, og her trækker først og fremmest Danske Bank ned. Trods fremgang, ligger Danske Bank sidst med en score på 68,9.

Danske Bank i fremgang på kundetilfredshed

På erhvervsområdet er det Handelsbankens kunder, der er mest tilfredse.

Handelsbankens erhvervskunder mest tilfredse

Bedre service i de danske banker

Kilde: EPSI Danmark:

Om undersøgelsen:

EPSI står for Extended Perfomance Satisfaction Index og er et samarbejde mellem International Foundation for Consumer Focus, European Foundation for Quality Managment og European Orgnisation for Quality. Ifølge EPSI er metoden udviklet på initiativ fra EU-Kommissionen. Metoden bruges til at undersøge kundetilfredsheden I en række forskellige brancher og de detaljerede resultater sælges til virksomhederne. Målingen af de danske banker bygger på 3000 telefoninterviews, der omsættes til scores på 0-100, hvor en høj score er lig med høj tilfredshed. Ifølge EPSI skal der en ændring på 2 pct. til for, at det er statistisk signifikant.

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også