Bjerre-Nielsen: Bernstein kan ikke stoppe bankkrak

Nils Bernsteins nye likviditetsmaskine kan ikke løse alle bankernes problemer, lyder det fra Finansiel Stabilitet.
Foto: Carsten Andersen
Foto: Carsten Andersen

Nils Bernsteins hjælpende hånd til bankerne rækker kun så langt, at den kan hjælpe relativt sunde banker. Sådan lyder dommen fra Finansiels Stabilitets adm. direktør, Henrik Bjerre-Nielsen.

"Programmet vil formentlig ikke kunne løse alle problemerne. Den slags finansiering, du får ved at låne mod dine højkvalitetslån, er ikke medium-længdefinansiering. Og det er netop den finansiering, der er afgørende for at have en passende finansieringsstrategi," siger Henrik Bjerre-Nielsen i et interview med Bloomberg og fortsætter:

"Hvis de er en i situation, hvor mængden af likviditet, som de har hentet via statsgaranterede obligationer, er meget stor, så tror jeg ikke, de kan løse det med funding fra Nationalbanken. Men de kan nok lukke en del af hullet. Nationalbankens lånemulighed kan lukke for et mindre fundinghul."

Dyrt stempel

I FIH, der er den største enkeltbruger af lånene, har direktør Bjarne Graven Larsen tidligere fortalt FinansWatch, at banken regner med at bruge løsningen, men at man ikke regner med at den vil kunne lukke hele bankens fundinghul i 2013. Det budskab gentager han overfor Bloomberg.

Samme sted peger Danske Banks kreditanalytiker Thomas Hovard på, at bankerne formentlig vil bruge programmet - men hvis det bliver dyrt, så vil det også medføre en stigmatisering af de banker, der vælger at bruge det, hvilket kan få nogle til at vælge det fra.

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også