Straarup: Tobinskat rykker aktiviteter ud af Danmark

EU-Kommissionens forslag om skat på finansielle transaktioner mødes med hovedrysten i den danske banksektor.

"En sådan skat skal være global. Hvis der er så meget som ét af verdens finanscentre, der står udenfor, så vil forretningen flytte derhen ganske hurtigt. Det skal laves inden for G20 for at virke".

Sådan er ordene fra direktør i Finansrådet, Jørgen A. Horwitz til Berlingske Business med henvisning til kredsen af verdens 20 største økonomier, der står for en stor del af verdens finansielle regulering.

Kommentaren kommer efter EU-Kommissionen i går foreslog i går en lille afgift på al handel med aktier, obligationer og derivater, der skal indbringe knap 430 milliarder kr. om året til EU og medlemslandene.

Det er EU-Kommissionens tanke, at den europæiske ordning skal være et første skridt på vejen mod at få gjort skatten global.

Peter Straarup siger direkte til Berlingske Business, at han intet positivt kan se i en Tobinskat.

"Jeg synes, at det er et fejlgreb. Vi har et grænseløst samfund, hvad angår finansielle services, og her i Danmark sidder vi i meget betydeligt omfang og forvalter værdipapirer for andre, bl. a. mellemøstlige fonde og asiatiske investeringsselskaber. Derfor vil sådan en skat lande på disse kunder for at have valgt os, og det vil jo betyde, at vi ikke længere vil få den slags forretninger,« siger Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, der desuden også er formand for Finansrådet.

EU-Kommissionen har accepteret forslag om Tobinskat

Investorer i EU skal spæde til statskasserne

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også