Der er ikke enighed blandt EU-ministrene om, hvorvidt og i så fald hvordan skatten skal indføres og udformes, ligesom der heller ikke er enighed om konsekvenserne heraf blandt eksperterne. Det eneste der er enighed om, er at det med sikkerhed vil indbringe betydelige summer til de udmagrede statskasser.
Professor i finansiering ved Copenhagen Business School, Søren Hvidkjær udtaler således til Berlingske
”Skatten vil antageligvis flytte den højfrekvente handel. Dermed vil vi nok se store fald i handelsvolumen på aktiemarkederne, men det er ikke klart, at det vil have nogen stabiliserende effekt på markederne. Formålet er vel i realiteten også først og fremmest at opnå et provenu, men det er også det allerstørste problem i Europa lige nu – der er ikke penge nok i kassen.”
Frygter tab af arbejdspladser
Banksektoren er stærkt modstandere af indførslen, og Per Grønborg, aktieanalytiker i Danske Markets, siger
”Problemet med transaktionsskatten vil være, at hvis man ikke laver den over hele verden, så flytter transaktionerne. Dermed bliver det en skat, der reelt set eksporterer arbejdspladser ud af Europa.”
Professor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet giver dog ikke meget for bankernes modstand.
”Hvis man spørger en leverpostejsfabrikant, om de synes, at det er fornuftigt at lægge fedtafgift på de fedtholdige varer, så svarer de jo også nej. Når man tænker på de gebyrer, som bankerne selv tager, så bør de slappe af. Mon ikke deres egne gebyrer i højere grad er vækstbremser. I den finansielle transaktionsskat handler det jo om promiller.”