Det endelige regnestykke efter statens redning af de danske banker giver skatteyderne en milliardregning frem for et stort overskud, som regeringen hidtil har påstået.

Statens tab på de to bankpakker, der blev vedtaget under krisen i 2008 og 2009, løber op i mindst 2,6 milliarder kroner. Det viser beregninger, Enhedslistens Frank Aaen har lavet, og som blåstemples af flere skatterevisorer og bankeksperter.

Selv bankernes organisation, Finansrådet, nikker genkendende.

Trække fra i skat

Regeringen har ellers hidtil hævdet, at staten stod til at tjene omkring 4,5 milliarder kroner på redningsaktionen. Men i regnestykket har man undladt at medtage, at bankerne kan trække en lang række af de udgifter, de har haft i forbindelse med bankpakkerne, fra i skat.

»Det er helt klart misvisende, at man ikke har inddraget skat i resultatopgørelsen af bankpakkerne«, siger Finn Østrup, professor i kreditret ved CBS:

»Det klinger hult, når flere ministre og Peter Straarup (Finansrådets formand, red.) har understreget, at staten har tjent på bankpakkerne. Nu viser der sig pludselig et underskud«.

7 milliarder glemte skattekroner

Eksempelvis er de 25 milliarder kroner, banksektoren har indbetalt til bankpakke 1, fradragsberettigede, hvilket giver et minus i statskassen på 6,25 milliarder.

Det samme kan bankerne gøre med sektorens bidrag på 2,2 milliarder til redningen af Amagerbanken.

I alt er der tabte skatteindtægter for over 7 milliarder, som regeringen ikke har med i regnestykket.

»Som udgangspunkt kan bankerne trække 25 procent af beløbet fra i skat. Det er egentlig et forholdsvis simpelt regnestykke, og det ville være meget naturligt at modregne disse fradrag, når man skal opgøre, hvad det endelige resultat af bankpakkerne bliver for staten«, siger Henrik Louv, skatteekspert og partner i revisionsselskabet Ernst & Young.

Andet regnestykke viser overskud

For fire uger siden offentliggjorde Økonomi- og Erhvervsministeriet deres eget regnestykke, som viste et overskud 2,5 milliarder fra Bankpakke 1 samt et plus på 2 milliarder fra Bankpakke 2.

Regeringen har endda medregnet overskuddet i sit nye arbejdsprogram, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i sidste uge, at gevinsten skal finansiere en ny Læsefond, der skal styrke læseundervisningen i folkeskolen.

Frank Aaen mener, at regeringen bevidst har set bort fra fradragene:

»Det er en manipulation fra regeringens side. Den fremlægger noget som et overskud, når der reelt er tale om et underskud. Dem, der har ansvaret for krisen, er blevet reddet og har scoret en stor gevinst, mens staten får et underskud«.

Underskud alligevel

Finansrådet har også flere gange hævdet, at skatteyderne ville tjene på bankpakkerne. Men underdirektør Søren Gade erkender nu, at det ikke er tilfældet.

»Hvis man tager hensyn til skattesiden, så fremkommer der rigtigt nok et underskud. Min pointe er så, at det tab ville have været der, hvis man ikke havde lavet bankpakkerne«, siger Søren Gade.

Minister forsvarer sit regnestykke

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Men i en mail til Politiken fastholder økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ministeriets regnestykke.

Han skriver, at det »ikke er meningsfyldt at beregne de samlede skattemæssige konsekvenser af bankpakkerne«. Det ville kræve detaljeret indsigt i de enkelte bankregnskaber, og desuden skulle man medregne de afledte positive effekter ved en styrket finansiel sektor, som bankredningen har medført – såsom øgede skatteindtægter og økonomisk vækst.