FinansWatch

Straarup: Vi har ikke haft brug for statslån

Danske Bank havde ikke behøvet statslånet fra Bankpakke 2, som har trykket bankens image hårdt. Det siger ordførende direktør Peter Straarup i et interview med Berlingske.

Foto: stroyer

Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, fortryder, at han midt under krisen takkede ja til et lån fra staten og dermed fik tilført 24 milliarder kroner i hybrid kernekapital fra staten i Bankpakke 2.

"Hvis man ser Danske Banks kapitalforhold, så har vi ikke haft behov for at have den ekstra solvens, som kom fra Kreditpakken, fordi vi fik ikke så store tab, som man kunne have frygtet," siger Peter Straarup til Berlingske og fortsætter:

Skadet image

"Vi tog det hybridlån, og det gjorde vi på grund af dårlig sigtbarhed på de finansielle markeder. Men vi har egentlig ikke haft brug for det. Det er jo også en af årsagerne til, at vi gerne vil ud af den nu."

Peter Straarup peger på, at netop Bankpakke 2 har skadet sektoren image.

"Det har også trykket Danske Banks image - også mere end vi havde regnet med - at vi skulle læne os op ad staten. Allerede dengang kunne vi i og for sig have sagt, at vi ville svede denne krise igennem, fordi finansieringen var garanteret - vi var jo i ly af statsgarantien (i Bankpakke 1, red.) Men vi tog et lån af staten, og det belastede vores image meget negativt," siger Peter Straarup.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs