Landmænd stavnsbundet til banker

Det er næsten umuligt for danske landmænd at skifte bank. Resultet er, at selv dygtige landmænd stavnsbindes til banker, der prøver at slippe af med dem.
Foto: Casper Dalhoff/Jyllands-Posten
Foto: Casper Dalhoff/Jyllands-Posten
LARS ATTRUP

Størstedelen af de danske landmænd er i dag reelt stavnsbundet til deres bank. Efter de seneste års krise i landbruget afviser bankerne stort set konsekvent at tage imod nye landbrugskunder.

»Selv dygtige landmænd med høj produktivitet og moderne stalde kan ikke længere skifte bank. Det skaber nogle fuldstændigt groteske og ydmygende situationer, hvor dygtige landmænd stavnsbindes til banker, der ønsker at slippe af med dem,« fortæller Hans Peter Bay, direktør på Videncentret for Landbrug.

Uholdbar situation

Behovet for at skifte bank gælder bl.a. andet alle landbrugskunderne i afviklingsbankerne under Finansiel Stabilitet. Disse banker - der rydder op efter krakkene i Fionia Bank. Roskilde Bank og Ebh Bank- skal afvikle deres engagementer i løbet af fem år. Samtidig har Alm. Brand Bank meddelt, at banken vil af med alle sine landbrugskunder.

»Situationen er uholdbar. Vi hører om eksempler, hvor den dygtige landmand ikke kan finde en ny bank, selv om hans nuværende bank tilbyder at tage de nødvendige nedskrivninger,« siger Hans Peter Bay.

Han og andre af erhvervets topfolk indleder i denne uge en rundtur til landets banker for at drøfte den kritiske situation.

Ledelsen i Nova Bank Fyn har allerede været ude på en lignende rundtur. Det kom der ikke noget ud af.

Nej tak til landmænd

»Vi har fortsat 23 relativt store heltidsbedrifter i banken. Flertallet af disse er ledet af dygtige landmænd med høj produktivitet, et moderne produktionsapparat og en fornuftig indtjening på den rene drift. Vores opgave er at hjælpe disse landmænd videre til andre banker, men det har desværre vist sig at være umuligt. Vi har været på rundtur til samtlige banker på Fyn og i Trekantområdet, og konklusionen er, at ingen vil tage nye landbrugskunder,« fortæller underdirektør Jesper Lyhne fra Nova Bank Fyn, der rydder op efter krakket i Fionia Bank

Kun eliten har en chance

Jesper Lyhne medgiver, at nogle af bankens dygtige landbrugskunder har for stor gæld.

»Men vi har klart signaleret (overfor de andre banker, red.), at vi er indstillet på at indgå akkorder. Reaktionen fra de andre banker har imidlertid været, at de ikke vil overtage nogle af vores landbrugskunder - uanset akkordens størrelse,« oplyser Jesper Lyhne, Nova Bank Fyn.

I Sydbank og Jyske Bank bekræftes det, at størstedelen af landmændene ikke længere kan skifte bank. I begge banker understreger man dog, at en lille elite af landmænd fortsat kan flytte relativt frit, fordi de scorer topkarakter i bankernes såkaldte rating-system, som inddrager indtjening, soliditet, produktivitet og en række andre parametre.

Nordjysk bankboss: Det bliver aldrig umoderne at spise

Jyske Bank smider landmænd ud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også