Bankdirektør: Image skal kapre nordjyder

Nørresundby Bank, der i dag er kommet med regnskab, vil øge markedsandele i lokalområdet. Bankens gode image skal være trækplaster, lyder det fra bankdirektør Andreas Rasmussen.

Flere kunder i butikken.

Det er målet for 2011 for bankdirektør i Nørresundby Bank, Andreas Rasmussen.

I 2010 fik banken flere nye kunder end i 2009, og målet er at få endnu flere i år, siger han. Men det er ikke hvem som helst, banken går efter – det skal være nordjyder.

”Vi er i lokalområdet, og det er der, vi skal udvikle os. Vi håber, vi kan øge markedsandelene i lokalområdet. Vi skal hverken til Århus, Odense eller København, men vi har planer om at udvikle os i Nordjylland,” siger Andreas Rasmussen.

Stærkt image

Midlet er et godt image, og det har de i den nordjyske bank, mener direktøren, der bliver bakket op af en undersøgelse fra Analyse Danmark, hvor 6.500 kunder har vurderet 17 pengeinstitutter. Her bliver Nørresundby Bank for andet år i træk placeret i top hvad angår rådgivning og kundeloyalitet – kun fem pct. af kunderne overvejer at skifte bank, i gennemsnit er det tal 13 pct. for bankerne på landsplan.

Og det har kunnet mærkes på kundetilgangen, fortæller Andreas Rasmussen.

”Vi værner meget om vores image som solidt og godt,” siger han.

”Vi er nok som nordjyder er. Vi ser hinanden i øjenhøjde. Kunderne har tillid til bankerne. Og man vil gerne være der, hvor det går godt,” siger han.

I 2010 steg resultatet før skat fra 42,6 mio. kr. i 2009 til 76,5 mio. kr. i 2010. Heri indgår udgifter til Bankpakke I, som er 41,4 mio. kr. Bankens primære blev på er 139,9 mio. kr.

Regnskab: Nørresundby Banks årsresultat stiger med 80 pct.

Bankdirektør vil øge udlån med 1 milliard

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også