Finansrådet vender tommelfingeren opad for regeringens netop offentliggjorte tilbagetrækningsreform, hvor efterlønnen gradvist udfases og pensionsalderen hæves i et hurtigere tempo. Finansrådet kalder reformen et rigtigt skridt på vejen, selvom man gerne ville have set efterlønnen afviklet i et endnu hurtigere tempo.
"Finansrådet havde dog gerne set, at efterlønnen var blevet afviklet og pensionsalderen hævet i et hurtigere tempo. Man har tidligere kunnet sænke pensionsalderen fra 67 år til 65 i et snuptag. Men når det går den anden vej, skal det desværre ske over en flerårig periode," siger direktør i Finansrådet, Jørgen A. Horwitz, i en meddelelse.
En afskaffelse af efterlønnen er nødvendig, hvis velfærden skal kunne finansieres i fremtiden, mener Finansrådet.
Tage hånd om de nedslidte
Også den såkaldte seniorførtidspension falder også i Finansrådets smag.
"Finansrådet vil på samme tid dog gerne understrege behovet for at tage hånd om de arbejdstagere, der over et langt arbejdsliv er blevet nedslidte og derfor af helbredsmæssige årsager ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet. Finansrådet bakker derfor op om den såkaldte Seniorførtidspension, men det skal naturligvis sikres, at der ikke hermed åbnes for, at flere trækker sig tilbage. Ellers er vi lige vidt i forhold til at dække en del af underskuddet i de kommende offentlige budgetter," siger Jørgen A. Horwitz.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.