Jan Kondrup, I Jyllands-Posten i dag fremgår det, at der kun har været ganske få udskiftninger i de danske bankbestyrelser. Og der rettes så en kritik af den passivitet. Er du enig i den kritik?

”Der er ikke tale om passivitet. Der er nogle forhold, man skal være opmærksom på, inden man bare begynder at tælle antallet af banker og så kigger på antallet af udskiftninger. Der er jo sket en masse opstramninger og kommet nye ting på lovgivningssiden, som også har spilet væsentligt ind på bestyrelsesarbejdet,” siger han.

”For det første, så skal alle bestyrelser nu have et særlig sagkyndigt medlem. Altså en person med en særlig indsigt i revisions- og regnskabsmæssige forhold. Og det skulle jo indberettes til Finanstilsynet, at de her personer lever op til de nye krav”.

Strammet op

”Og i det hele taget så er lovgivningen blevet strammet. Bestyrelsens ansvar skærpes, der er kommet nye regler omkring risikostyring, hvordan man uddelegerer beføjelser i et pengeinstitut. Tilsynet har præciseret arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, fokus på hvordan man styrer sine kreditter ect. Altså at bestyrelserne skal være mere opmærksomme på de risici, der er”.

”For det tredje så etablerede vi i Lokale Pengeinstitutter i starten af 2009 en ny bestyrelsesuddannelse, hvor vi har samlet dygtige undervisere fra sektoren og fra tilsynet, hvor vi har kørt mange hold igennem for at styrke bestyrelsesmedlemmernes kompetencer. Og endelig vil jeg sige, at man skal også være opmærksom på, at flere af de pengeinstitutter, der har været i knibe, der er der jo altså sket store forandringer. Der har der været en del sammenlægninger, både af frivillig karakter og af nød, og det har altså givet en del ændringer i bestyrelsernes sammensætning disse steder,” siger Jan Kondrup.

Men det er vel også kun naturligt, at der sker noget i de tilfælde?

”Jo, men generelt skal man også tænke på, hvordan de danske pengeinstitutter egentlig er kommet igennem krisen? Der er nogle stykker, der er røget i Finansiel Stabilitet, og nogle der fortsat skal tilpasse deres forretninger, men der er mere end 120 pengeinstitutter, så der er altså en lang række, som har klaret sig ganske godt gennem krisen. Så hvad skal alle de udskiftninger til for?,” spørger Jan Kondrup.

Stort ansvar

Men fordi der er banker, der ikke er gået ned, så skal der vel skiftes ud alligevel? Det er vel ikke et succeskriterium bare at overleve. Enhver ledelse og bestyrelse skal vel med jævne mellemrum have tilført nye ansigter og kompetencer? Er det ikke hele problemet?

”Jeg kan ikke sige præcist, hvor længe bestyrelsesmedlemmer skal sidde, om det er 5, 10 eller 15 år der er det rigtige. Men der skal ikke skiftes for hyppigt ud. Det er komplicerede forhold man skal varetage, når man er bestyrelsesmedlem i en dansk bank. Når man kigger på lovgivningen, og det store samfundsmæssige ansvar, der følger med, så er man nødt til at sikre, at der er en god erfaring i en bestyrelse. En bankbestyrelse er ikke noget man bare træder ind i og kan tage fat på fra dag 1 af. Så man skal finde en passende balance mellem nye kræfter og tung erfaring, og sikre sig at forskellige kompetencer er til stede”.

Så du mener at balancen er der i dag?

”Ja, det mener jeg gennemgående. Også fordi der er kommet en del nye medlemmer ind, folk der har været revisorer eller folk med en akademisk baggrund, så mange bestyrelser er blevet styrket,” siger Jan Kondrup.

Minimal udskiftning i bankbestyrelser