Bankdata har hænderne fulde med Jyske Bank

Jyske Banks ægteskab med Bankdata kan gå ud over medlemmernes lyst til at overtage andre banker. Formand Bent Naur afviser.

Det er en massiv opgave at integrere Jyske Bank i Bankdata, der driver IT-systemet for 15 danske banker. Så massiv, at det - som FinansWatch tildligere har beskrevet - i mere end et år frem vil være umuligt for datacentralen at lægge to bankers IT-systemer sammen som følge af en fusion. Det skriver Dagbladet Børsen.

”Det betyder så, at vi må holde hænderne i lommerne i en periode,” siger Bent Naur, direktør i Ringkjøbing Landbobank og formand for Bankdata, til avisen. Han tror dog ikke, at udsigten til at skulle køre med to separate IT-systemer gennem en længere periode vil afholde medlemmerne af IT-fællesskabet fra at overtage andre banker.

Bankdata-top: Konsoliderings-bøvl ikke vores bord

Koster penge

”Selvfølgelig er det ideelt, hvis man kan overgå til den samme IT-platform, men det er ikke en showstopper efter min opfattelse. Der går kun et år, før vi er færdige med konverteringen, så jeg mener ikke, at det begrænser medlemmernes muligheder for at fusionere med andre,” siger Bent Naur til Børsen.

Integrationen af Jyske Bank skal give besparelser på 300 mio. kr. om året, hvoraf hovedparten tilfalder Jyske Bank, men også de øvrige medlemmer høster gevinster. Og udskyder man arbejdet for at gøre plads til f.eks. at understøtte en fusion, kommer det ifølge Bankdata-direktør Ove Vestergaard til at koste 35 mio. kr. om måneden.

Læs meget mere om den omfattende integrationsproces her:

"35 mio. kr. slår brutalt de vildeste idéer ned"

Læs også:

Bankdata-top: Konsoliderings-bøvl ikke vores bord

Bankdata: Sydbank havde nået grænsen

Min sommer: Luksusdykkeren fra Bankdata

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også