Regnskab: Spar Nord må også nedjustere

Salget af leasing-aktiviteterne til Jyske bank koster for Spar Nord, der lander en række nøgletal et stykke under markedets forventninger. (Opdateres)

Spar Nord skuffer investorerne, der i grove træk må konstatere, at både basisindtjeningen før nedskrivninger samt bundlinjen bliver cirka en tredjedel lavere end forventet.

Tredje kvartal udmøntede sig i en bundlinje på 51,8 mio. kr. for Spar Nord, hvilket er knap 27 mio. kr. lavere end analytikernes estimater.

Også basisindtjeningen før nedskrivninger skuffer, hvor de 181 mio. kr. i kvartalet ikke kan matche analytikernes forventninger, der lå godt 110 mio. kr. højere.

Tilbagegang i basisindtjeningen

Til gengæld overrasker banken på nedskrivningssiden, hvor de 94 mio. kr. i 3. kvartal er 7 mio. kr. bedre end forventet af markedet.

Lasse Nyby og co. har landet et resultat før skat i årets første ni måneder på 276 mio. kr., det er en fremgang på 83 pct. sammenlignet med same periode i 2010.

Til gengæld er der tale om en temmelig markant tilbagegang på basisindtjeningen på 39 pct. i forhold til de første ni måneder af 2010. Her lander Aalborg-banken 259 mio. kr. i årets første ni måneder.

Også bankens basisindtægter dykker med 10 pct. til knap 1,6 mia. kr. i årets første ni måneder.

Banken nedjusterer forventningerne fra en forventet basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 850-1050 mio.kr. til 700 mio. kr.

 

Lettet Spar Nord ude af funding-sumpen

Spar Nord giver leasingselskab væk gratis

Spar Nord sælger leasing-forretning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også