FinansWatch

Landbobanken: Vi behøver ikke fyre folk

En lav omkostningsprocent samt stigende markedsandele er ledelsens hovedargumenter for, at banken ikke behøver skære i medarbejderskaren. (Opdateret 12.27)

Foto: Holger Bundgaard

John Fisker, bankdirektør hos Ringkjøbing Landbobank, afviser klart, at banken er nødsaget til at følge i kølvandet på alle de andre banker, der i løbet af de seneste måneder har skåret dybt i medarbejderskaren.

"Vi står ikke overfor nogen fyringsrunde. Det er en velkendt sag, at vi altid har passet meget på vores omkostninger og det fokus kommer os til gode i de her lavvæksttider," siger John Fisker till FinansWatch.

"Vi ligger på en omkostningsprocent på 30 øre for, hver gang vi tjener en krone. Det er suverænt det bedste niveau i sektoren, så vi slipper heldigvis for at hive voldsomt i rattet," siger John Fisker og tilføjer, at banken godt kan mærke, at efterspørgslen i samfundet ikke er så høj.

"Så det er ikke sikkert, at vi ansætter otte bankelever i år. Men måske kun to," siger han.

Selvom I har en lav omkostningsprocent, så påvirker det vel også jer, at den offensiv i lancerede i starten af året, hvor der var tro på vækst, at den er væk? Så er jeres omkostningsbase vel af en størrelse, der passer til et andet og højere aktivitetsniveau?

"Jo, men nu har jeg ikke sagt, at vores vækst er kollapset helt. Vi er godt tilfredse med tilgangen af kunder til vores forretning, ligesom indlånene stiger ganske fornuftigt. Også vores akitiviteter på pensionsfronten og værdipapir-siden udvikler sig fint, så vi kan ikke klage, selvom de klassiske udlån er et svært marked, fordi vi ikke skal finansiere ligeså mange nye biler, udestuer og sommerhuse som tidligere," siger John Fisker.

Så det er kun den klassiske udlånsforretning, der er udfordret? Resten viser et fint aktivitetsniveau?

"Groft sagt ja. Når det er vanskeligt at låne penge ud, så er der ressourcer frigivet til at vinde markedsandele," siger John Fisker til FinansWatch.

 

Jyske Bank eksekverer barsk kriseplan 

Fjordbank-ansatte i chok over antallet af fyringer

Sydbank må også fyre 

Mere fra FinansWatch

ATP og Mærsk-ejer satser stort på aarhusiansk jordvarmeanlæg

Landets største pensionspengekasse, ATP, gør nu klar til at investere i at hente vedvarende energi op af jordens indre. Sammen med energiselskabet NRGI og A.P. Møller Holding bliver ATP medejer af selskabet Innargi, der skal etablere et geotermisk anlæg under jorden i Aarhus.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs