Ringkjøbing Landbobank afviser pressede bejlere

Bundsolide Ringkjøbing Landbobank har fået henvendelser fra flere pressede banker, der godt ville opsluges af Bent Naur og co. Men banken takkede nej, fordi den tror mere på organisk vækst.

Ringkjøbing Landbobank har på trods af en ambitiøs plan om at vokse 10 pct. alene i 2011 sagt tak, men nej tak til flere banker, der har tilbudt at lade sig opsluge af den vestjyske rigmandsbank. Det skriver Børsen torsdag.

Overfor avisen forklarer adm. direktør Bent Naur, at han regner med at banken skal ud og samle kunderne op en for en i stedet for at overtage en hel portefølje fra en anden bank.

»Begge muligheder står åbne, men jeg har ikke kendskab til en stor bunke kunder, der er til salg, og som passer ind i vores struktur. Så jeg regner med, at vi skal ud og lede efter dem en efter en,« siger direktøren.

Men har der været nogen og byde sig til hos Jer?

»Ja, det har der været, men det er fortroligt, så det omtaler jeg ikke. Men der har ikke været nogen, der passede ind i vores planer,« siger Bent Naur.

Naur: Vidtløftig snak om konsolidering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også