Sveriges salg af Nordea rykker nærmere
4. februar solgte den svenske stat 6 pct. af aktierne i Nordea og bragte sin ejerandel ned på 13,5 pct. I den forbindelse forpligtede man sig til at holde på de resterende aktier indtil 4. maj. Den periode er snart overstået, og ifølge Dagens Industri arbejder man i det svenske finansministerium i øjeblikket på planerne om et yderligere salg.
Ifølge avisen har de ansvarlige banker haft møde i ministeriet, hvor man har diskuteret metode og timing i et salg af de resterende aktier. Herunder, om de skal sælges samlet eller deles op.
Sampo ikke over 25 pct.
Nordeas største aktionær er finske Sampo, der sidder på 21,3 pct. af aktierne og flere gange har været udpeget som favorit til at købe de resterende aktier af den svenske stat. For nylig understregede understregede Sampos formand Bjørn Wahlroos, der også netop er blevet formand for Nordea, at man ikke kommer til at gå over 25 pct.
Nordeas aktiekurs har klaret sig dårligere end de fleste af konkurrenterne siden 4. februar.
Selskabet kommer med kvartalsregnskab i morgen.
Analytikere: Sampo favorit til Nordea-køb