Nordea-ansatte får udskudt bonus-løn

Flere Nordea-ansatte får udskudt en del af deres variable løn pga. anbefalinger fra EU. Nordea mener dog fortsat, at det er vigtigt at holde fast i præstationsbaseret løn.
RB-Børsen

En række ansatte hos Nordea får udskudt en "betragtelig del" af deres variable løn, oplyser banken i sit årsregnskab. Det skyldes anbefalinger fra EU og nye lokale regler i de lande, hvor Nordea opererer.

"Nordea har således i 2010 aftalt med alle risikotagere, der er berettiget til præstationsbaseret løn for året 2010, at udbetalingen af en betydelig del af deres optjente præstationsbaserede løn udskydes i tre år. Afhængigt af ansættelsesland udskydes op til 60 pct.," oplyser Nordea.

Præstationsbaseret løn vigtig

Det udbetalte beløb bliver reguleret (op eller ned) ud fra udviklingen i Nordeas samlede afkast til aktionærerne for medarbejdere i lande, hvor en sådan regulering kræves. Nordea mener, at det er vigtigt at holde fast i præstationsbaseret løn for at kunne fastholde medarbejdere på områder, hvor der er stor konkurrence. Det drejer sig om kapitalmarkedsområdet, investment banking og kapitalforvaltning.

De beregnede hensættelser til bonus i disse områder i 2010 udgjorde 169 mio. euro mod 212 mio. euro i 2009, hvoraf cirka 32 mio. euro vedrører Sverige.

RB-Børsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også