Jyske Bank: Vi er for vigtige til bankpakke III

Jyske Bank forventer at blive udpeget som en systemisk vigtig bank og dermed er bankpakke III ikke relevant. Generalforsamlingen fulgte bestyrelsens anbefaling og stemte klart nej til afviklingsmodellen.
Foto: Schütt Henrik
Foto: Schütt Henrik

Det blev som ventet til et klart nej til bankpakke III på Jyske Banks generalforsamling. Dermed fulgte aktionærerne bestyrelsen og repræsentantskabets anbefalinger. Ledelsen vurderer blandt andet, at det er sandsynligt, at Jyske Bank er en af de banker, som myndighederne vurderer, er for vigtige til at gå ned. Derfor er afviklingsmodellen i bankpakke III ikke relevant. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

"Dertil kommer, at Jyske Banks ledelse anser det for sandsynligt, at banken vil blive klassificeret som systemisk risiko-bank (”too big to fall”), når en sådan klassifikation vil finde sted i Danmark. Det medfører formentlig, at Bankpakke III vil være irrelevant i forhold til at skulle håndtere en situation, hvor Jyske Bank måtte blive nødlidende," hedder det.

Går efter svenske krav

Bankens ledelse har længe argumenteret mod den danske enegang med bankpakke III, der blev taget i brug med Amagerbankens krak og betød at indskydere tabte penge og Moody’s efterfølgende nedgraderede de danske banker.

Jyske Banks forventning om at blive udpeget som systemisk vigtig bank tager udgangspunkt i det svenske finanstilsyns klassificering, da der endnu ingen afklaring på området er i Danmark. I Sverige har man udpeget de fire største banker som systemisk vigtige og stillet krav til disse om en solvens på minimum 15-16 pct. og en kernekapital på minimum 10-12 pct. I mangel på dansk afklaring vil Jyske Bank nu leve op til de svenske krav.

En anden af de store danske banker, Sydbank, har indtil videre ikke ønsket at tilkendegive, om de deltager i bankpakke III.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også