Amerikanske myndigheder sagsøger schweizisk bankgigant

Efterdønningerne af den amerikanske subprime-krise rammer nu den største bank i Schweiz.
AF STEFAN SINGH KAILAY, finanswatch@finanswatch.dk

Nærved-og-næsten-sammenbruddet hos de to amerikanske realkredit-titaner Freddie Mac og Fannie Mae har indtil videre kostet landets skatteydere svimlende 138 mia. dollar.

De offentlige myndigheders jagt på disse penge har nu ført dem til Schweiz. Nærmere bestemt banken UBS, som de ifølge Wall Street Journal beskylder for at have solgt realkreditvirksomhederneS tvivlsomme værdipapirer med pant som sikkerhed under ejendomsboblen.

Første større sag

Federal Housing Finance Agency sagsøger således UBS for den nette sum af 900 mio. dollar. Det er agenturets første søgsmål mod en større investeringsbank i sagen om de to realkreditvirksomheder.

Af søgsmålet ses det, at myndighederne beskylder UBS for at have givet falske oplysninger i 16 tilfælde omkring værdipapirer solgt til Freddie Mac og Fannie Mae fra efteråret 2005 til og med sommeren 2007.

Foreløbig succes

Man har indtil videre haft succes med at få penge tilbage fra långivere, der har solgt dårlige lån direkte til de to realkreditvirksomheder, hvilket har spyttet 18 mia. dollar i statskassen siden 2010.

”Vi er ved at gennemgå dagens klage og agter at forsvare os kraftigt imod den i retten, " udtalte UBS’ talskvinde Torie von Alt i en erklæring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også