UBS skal spare efter skuffende resultat
Den schweiziske storbank UBS skuffer med regnskabet for andet kvartal og oplyser, at de mål, som banken udmeldte i 2009, ikke sandsynligt vil kunne opnås inden for den oprindelige tidsplan på tre til fem år.
Nettoresultatet for andet kvartal blev på 1,02 mia. sfr., hvor der ifølge Bloomberg News blandt analytikerne var ventet et resultat på 1,29 mia. sfr. De totale indtægter for kvartalet var på 7,2 mia. sfr., hvilket ligeledes var et stykke under forventningerne på 7,9 mia. sfr. UBS vil nu søsætte et spareprogram på mellem 1,5 og 2 mia. sfr.
Ritzau Finans