Bank of America topper image-test

De kæmper i øjeblikket med deres image og frygten for Wikileaks. Og måske bærer kampen frugt - i hvert fald indtager Bank of America førstepladsen i en ny måling over 110 amerikanske og engelske bankers brand.

Bank of America ryster for tiden i bukserne over Wikileaks-stifter Julian Assanges varsler om et læk, der involverer amerikanske storbanker. Mens de ryster i bukserne, kan de glæde sig over, at de er strøget til tops i en brandundersøgelse af amerikanske og engelske banker.

I undersøgelsen har USAs største bank, Bank of America, igennem det seneste år overhalet HSBC som verdens mest værdifulde bankbrand.

110 banker undersøgt

Det er det London-baserede konsulentbureau, Brand Finance, der har gennemgået 90 amerikanske banker og 20 engelske banker med det formål at vurdere, hvad brandet var værd.

Bank of America-brandet blev værdisat til 30,6 mia. dollar., Wells Fargo landede på en andenplads med en værdi på 28,9 mia. dollar, mens HSBC, Europas største bank, endte på tredjepladsen med en værdi på 27,6 mia. dollar.

Goldman i frit fald

Goldman Sach er i undersøgelsen faldet fra en 7. til en 16. plads.

”Bank of America og Wells Fargo har klaret sig godt, fordi de har udvidet gennem akkvisition, forventningerne til amerikansk vækst er forbedret, og begge banker har fokuseret på at promovere deres rolle som udlåner til traditionelle kunder,” siger David Haigh, CEO i Brand Finance, til Bloomberg.

Se den samlede undersøgelse her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også