Danske Bank vil snakke mobilbank med kunderne på facebook

Danske Bank åbner i dag op for en side på Facebook, hvor danskerne kan foreslå, hvad bankens mobilbank skal kunne fremover.

"Vi var først med mobilbank, og interessen har været overvældende. Det er vores klare mål, at vi også i fremtiden skal tilbyde landets stærkeste bank på mobilen," siger underdirektør for forretningsudvikling i Danske Bank, Peter Rørsgaard.

Med Facebook-siden håber banken på at få input fra sine kunder, og det er en del af bankens strategi om større åbenhed og fokus på kunderne.

"Det er helt centralt for Danske Bank, at vi står stærkt på det digitale område. Onlinekanaler bliver stadig vigtigere i moderne banker for at tiltrække og fastholde kunderne," siger Peter Rørsgaard.

Danske Bank lancerede mobilbanken i september 2010.

Danske Bank har i dag også publiceret en video med udviklerne bag Danske Banks mobilbank - den kan ses her:

(RB-Børsen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også