På trods af ekspansion både på Fyn, i Jylland og langt mod nord på Grønland kunne BankNordik tidligere på dagen præsentere et regnskab med plus på bundlinjen, vækst i udlånet og masser af penge i kassen.

En stor del af overskuddet - 380 ud af 416 mio. kr. - stammer ganske vist fra en engangsgevinst på salget af lakseopdrætteren Bakkafrost, men alligevel er der kun positive toner fra bankens side.

”Det går vel rimeligt godt, tiderne taget i betragtning. Det er rigtigt, at meget af overskuddet i år stammer fra salget af Bakkafrost, men i lyset af, at der er en hel del omkostninger forbundet med en ekspansion, som den vi havde sidste år, så synes vi, resultatet er ret godt. 2010 har været et ændringsår for os – vi har øget forretningens størrelse med 50 pct. og omlagt IT-systemet i Danmark, Grønland og Færøerne til at være det samme, og begge dele koster selvfølgelig," siger Janus Petersen, der er adm. direktør i BankNordik og fortsætter:

”Nu er det vigtigt for os at holde fast i, at vi er vokset, og at tingene skal fungere og strømlines på en sådan måde, at vi kan fortsætte med at have en rentabel virksomhed. Ekspansion for ekspansionens skyld er ikke formålet for os – vi står, som altid, for en lønsom virksomhed.”

Konservativ på øerne

Men nedskrivningerne stiger trods alt hurtigere end udlånet i 2010?

”Vi har faktisk kunne tilbageføre nedskrivninger i fjerde kvartal. Så de nedskrivninger, der rammer regnskabet, er taget tidligere og især på nogle sikkerheder, vi revurderede midt på året. Det drejer sig om, at vi har taget en mere konservativ vurdering på fem større engagementer på Færøerne – ellers har der ikke været nogen negativ udvikling i porteføljen.”

Bedre aftale end Danske Bank

Samtidig med nedskrivningerne har BankNordik formået at tilbagebetale næsten halvdelen af de statsgaranterede lån, man hentede hjem op til Bankpakke I's udløb i oktober. Og i modsætning til den polemik, der plager Danske Bank herhjemme - hvor banken og staten diskuterer, hvor det skal koste at slippe ud af statslånet - så havde BankNordik sikret sig en vej ud af de dyre statskroner.

"Det er sådan, at vi har haft en meget rigelig likviditet. Vi har jo højere indlån end udlån, og derfor har vi en meget stærk likviditetsstilling. Men nu var det sådan, at da Bankpakke I blev udviklet, ville vi gerne have en særlig buffer for sådan at kunne se tiderne lidt an. Og det har vist sig, at vi har klaret os meget fint, og har fuldt så mange indlån som før udløbet. Derfor har vi også nedbragt halvdelen af de lån, vi har optaget med statsgaranti og har nu en milliard tilbage.”

I har sikret jer optioner til at kunne indfri alle de statsgaranterede lån uden ekstra omkostninger – det lyder som om, I var ret sikre på, at I ikke for alvor havde brug for dem?

”Vi har et meget godt indlånsfundament – det meste af vores indlån udgøres af små, faste, mangeårige kunder – og der viser erfaringen, at de kunder normalt er meget loyale. Så vi forventede ikke de store indlånsproblemer, efter Bankpakke I’s udløb – og det viste sig også at passe. Vi tog alligevel noget likviditet, men sikrede os at vi kunne tilbagebetale det uden omkostninger. Og det har vi så gjort med halvdelen,” siger Janus Petersen.

Store nok derhjemme

Direktøren understreger samtidig, at banken i hans optik er bundsolid - og at man ikke kan vokse sig meget større på hjemmemarkedet, men forventer en solid organisk vækst. Den skal komme dels fra Danmark, og dels fra fremgang i den færøske økonomi, forklarer han.

”I dag kan vi – selv uden det lån, vi har fra staten – snildt overholde lovens krav om likviditetsdækning. Og vi er meget fortrøstningsfulde i forhold til fremtidig funding – vi har en stærk position på indlån, og en solvens på 17 pct., der er ren kernekapital. Så der er ikke noget, der skal betales tilbage der. Så vores likviditet og solvens er, som den skal være i forhold til en bank på vores størrelse.”

I meldte meget tidligt ud, at I ikke var interesserede i at overtage jeres store konkurrent Eik Banki, da de gik ned. Føler I, at jeres markedsandel på Færøerne (ca. 50 pct., red.) har nået et naturligt loft i forhold til den systemiske risiko?

”Ja, altså vi føler, at det er rigtigt, at der er flere banker på Færøerne. Det er en stor fordel for samfundet, at der er konkurrence om kunderne, og i sidste ende gavner det også os, at økonomien udvikler sig positivt. Så vækstpotentialet på Færøerne begrænser sig til økonomiens vækst – som heldigvis også ser ud til næsten at kunne matche jeres nabo i Sverige, og ramme 5 pct. Men nej – vi ønsker ikke at øge vores markedsandel alt for meget.”

Regnskab: Vækstsulten færing tredobler bundlinjen

Eik Banki stjæler chef fra rivalen

BankNordik tilbagebetaler 900 mio. kr.