FinansWatch

Svindlere tvinger forsikringspræmierne op

Forsikringsselskaberne opdager svindel for knap en halv mia. kr. om året, men regner med, at det realistiske tal er en del højere. Prisen for svindlen fordeles på de ærlige kunder, siger Forsikring & Pension.

Foto: Mik Eskestad/Polfoto/Arkiv

Det er ikke småbeløb der er tale om, når forsikringsselskaberne undersøger de udbetalinger, som de af den ene eller anden grund har mistanke til, kan hvile på et falsk grundlag. 419 mio. kroner blev der helt præcist svindlet for i 2013, viser beregninger foretaget af forsikringsselskabernes interesseorganisation, Forsikring & Pension. Men det tal viser kun den svindel der blev opdaget, påpeger Forsikring & Pension. Det korrekte tal vurderes til at være en del højere.

”Vi ved det simpelthen ikke hvor slemt det helt præcist er, men det ligger i hvert fald tre til fire gange højere, end det man opdager,” fortæller Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Hans Reymann-Carlsen vurderer, at svindlen udgør 5-6 pct. af de samlede forsikringsudbetalinger, og pointerer, at den omkostning kun kan dækkes ved at hæve forsikringspræmierne, og dermed er det i sidste ende kunderne der betaler for svindlen. Sidste år fremlagde Forsikring & Pension en udregning, der viste, at ærlige kunder risikerer at betale mindst 500 kroner mere for sine forsikringer om året, på grund af de uberettigede udbetalinger som tilfalder svindlere.

Særlige sager efterforskes

Ifølge brancheorganisationen er forsikringsselskaberne ikke i tvivl om, at nogle forsikringstagere måske pynter lidt ekstra på listen over stjålne ting og sager efter et indbrud. Men det er langt fra alle den slags sager, som forsikringsselskaberne vil investere mandetimer i at kontrollere.

”Nu man alligevel er der, og ønskelisten er åben, så skriver man lidt ekstra på, og så går den nok. I den helt anden ende er der så de tunge sager, hvor det koster rigtig mange millioner,” uddyber Hans Reymann-Carlsen. De dyre sager er typisk personskader, og det er især de sager forsikringsselskaberne er opmærksomme på, og dem man efterforsker, hvis man har en mistanke om snyd.

”Det er de sager, som vi godt ved er vanskelige. På grund af mange forskellige omstændigheder, kan forsikringsselskaberne have begrundet mistanke om, at en kunde gør sin personskade værre end den er, og så kan de vælge at observere ved at fotografere og filme. Og det kan hurtigt blive til, at forsikringsselskaberne overvåger deres kunder, men vi er nødt til at undersøge den slags af respekt for de ærlige kunder,” fortæller Hans Reymann-Carlsen, og understreger samtidig, at det kun sker omkring 40 gange årligt, og kun når der er begrundet mistanke.

Efterforskerne er alle pengene værd

Om en sag skal undersøges handler tit om almindelig sund fornuft. En anmeldelse af et røveri, hvor dyre designervarer er blevet stjålet fra et kollegieværelse, og der ikke eksisterer nogen billeder af det, vil eksempelvis være en sag, der kan havne på en efterforskers bord. Og ifølge Hans Reymann-Carlsen, er der en god grund til, at tallet af efterforskere er steget.

”Typisk er det tidligere politifolk der er ansat i forsikringsselskaberne, til at tage sig af de her sager. Over de sidste ti års tid er antallet af den type efterforskere steget fra omkring 10 til 50-60 stykker, og forsikringsselskaberne kan se, at når de ansætter dem, så tjener de deres løn hjem flere gange,” siger han.

”Nej” til fælles register

Et aktivt våben til bekæmpelse af forsikringssvindel kunne være et skaderegister, som man kender det fra lande som Norge, Sverige og Storbritannien, hvor alle forsikringsselskaber kan slå en person op, og se vedkommendes tidligere anmeldelser.

”Vi har faktisk sager hvor en person tegner ulykkesforsikringer i fem-seks forskellige forsikringsselskaber, og så kommer ud for en fiktiv ulykke. Men selvom forsikringsselskaberne får mistanke, må de faktisk ikke udveksle informationer, og det er der selvfølgelig mange gode grunde til, men det skaber også et smuthul for svindlere,” slutter Hans Reymann-Carlsen.

Datatilsynet mener imidlertid det er for omfattende en registrering af danskerne i forhold til formålet, og afviste anmodningen.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs