Avis: Politisk bekymring over digital jagt på forsikringssvindlere

Forsikringsselskaberne bruger digitale metoder for at afsløre forsikringssvindel, og det bekymrer flere politikere.

Forsikringsselskaberne mistænker rekordmange kunder for at svindle i sager om pensionsskader, fremgår en opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension. I 2013 var der 576 sager, hvor forsikringsselskaber har holdt erstatninger tilbage, fordi de mistænker svindel, og det er en stigning fra 397 sager i 2009, skriver Berlingske.

Tvivlen om, hvorvidt kunderne svindler, har fået forsikringsselskaberne til at tage forskellige overvågningsmetoder i brug for at kigge nærmere på kunderne. Et forsikringsselskab har optaget en video af en kunde, som søgte erstatning for piskesmæld, og Facebook er også blevet taget i brug.

"Det er efterforskningsmuligheder, som vi betegner som indgribende og som mulige i henhold til lovgivningen. Det er vidtgående efterforskningsmuligheder, og hvis de bliver taget i brug, så har man en meget klar mistanke om svindel," siger Torben Weiss Garne, der er underdirektør i Forsikring & Pension, og tilføjer, at det kun er i de groveste tilfælde, at selskabernes efterforskere benytter sig af skjult overvågning.

Karsten Lauritzen, der er retsordfører for Venstre, Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF, og Trine Bramsen, som er retsordfører for Socialdemokraterne, siger alle til avisen, at de vil se nærmere på, om lovgivningen er rigtigt sat sammen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også