Avis: Duo i markant angreb på inkompetente pensionsbestyrelser

Arbejdsmarkedspensionskassernes bestyrelser er inkompetente og kan sammenlignes med bestyrelserne i de dårligst ledede banker før krisen, mener Niels Heering og professor Mads Bryde Andersen. (Opdateret)

Der er behov for en gennemgribende oprydning i bestyrelseslokalerne i de danske arbejdsmarkedspensionskasser. Budskabet kommer i dagens udgave af Børsen fra advokat Niels Heering, en af landets tungeste erhvervsadvokater, og professor Mads Bryde Andersen, der står i spidsen for Center for Pensionsret på Københavns Universitet. De har sammen skrevet en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen, hvor de har kigget på bestyrelserne i de ikke-kommercielle pensionsselskaber og vurderet dem ud fra et corporate governance-perspektiv.

Og konklusionen er, at samtllige af bestyrelserne dumper fordi de nødvendige kompetencer ikke er tilstede i bestyrelserne.

Turen kommet til pensionssektoren

"Problemet i pensionssektoren er, at det er kørt på gammeldags manér. Pendanten til de lokale pengeinstitutter i gamle dage – altså før krisen – er åbenbar. Nu ved alle i dén verden, hvor vigtigt det er med de rigtige kompetencer i bestyrelsen. Nu må turen komme til pensionssektoren," siger Niels Heering, der har stået i spidsen for oprydningen som bestyrelsesformand i bl.a. Amagerbanken.

Der har de senere år været et stadigt større fokus på kompetenceniveauet i bestyrelserne i de ikke-kommercielle pensionsselskaber. For et år siden var det landets førende corporate governance-ekspert, professor Steen Thomsen fra CBS, der var ude at påpege et kompetenceefterslæb i arbejdsmarkedspensionskasserne. Dengang blev Steen Thomsens kritik mødt med et modangreb fra Bent Hansen (S) der er bestyrelsesformand i PKA og næstformanden i PKA, samt næstformanden Grete Christensen, der er formand i Dansk Sygeplejeråd.

For nylig var der også i Berlingske Business markant kritik fremme af kompetenceniveauet i flere af arbejdsmarkedspensionskasserne efter en gennemgang af evnen til at skabe afkast.

Avis: Hård kritik af Pensam-bestyrelse - og afkastet 

Kompleksiteten vokset enormt

I dagens udgave af Børsen erklærer formanden for Pensam Liv, FOA-formanden Dennis Kristensen, sig overraskende enig i kritikken.

"Arbejdet i bestyrelserne har udviklet sig enormt de senere år. Mængden af bilag og kompleksiteten i beslutningerne er vokset enormt. Så der er behov for en professionalisering af bestyrelserne," siger Dennis Kristensen til Børsen.

Kritikken mod kompetenceniveauet handler om, at selve strukturen i arbejdsmarkedspensionskasserne er forældet. Derfor må man rekruttere anderledes til bestyrelserne fremover, lyder det.

"Det er et levn fra fortiden at medlemmerne, som mange steder også er ejerne, skal være så rigt repræsenteret. Det giver ingen mening og hæmmer efter bedste opfattelse ledelsesopgaven," siger Mads Bryde Andersen.

Formanden for F&P, Peter Damgaard Jensen fra PKA, mener ikke kritikken er berettiget.

 

PKA-top raser mod professor

Kritiseret professor: Det er jo sund fornuft

PKA-næstformand: Der skal ikke være jurister og økonomer overalt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også