Regnskab: Gjensidige leverer rekordregnskab
Den norske forsikringsgigant Gjensidige, der helt til morgen kom med regnskab, præsterer langt over analytikernes forventninger.
Resultatet før skat for andet kvartal landede på 1.245 mio. skr., hvilket var en forbedring fra 530 mio. skr. samme periode sidste år og langt bedre end analytikernes forventning, der ifølge e24.no var på 943 mio. skr.
Combined ratio endte på 86,1 – en forbedring fra 93,3 sidste år.
Bedste nogensinde
Resultatet på skadesforsikringen er ifølge Gjensidige selv det bedste nogensinde.
”Skadesforsikringsvirksomheden i Norge har udviklet sig meget positivt, både inden for privat og erhverv, som følge af øgede indtægter, effektiv drift og reducerede erstatningsomkostninger. Kundetilfredsheden er fortsat på et højt niveau, og stadigt mere salg og kundekontakt foregår elektronisk i tråd med strategien om øget selvbetjening,” siger koncernchef Helge Leiro Baastad i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.
Forsikringsselskabet oplevede samtidig en stigning i præmieindtægterne på 2,9 pct.
Gjensidige ruster sig til kapløb om omkostninger
Relaterede artikler:
Gjensidige ruster sig til kapløb om omkostninger
For abonnenter