Professor: Selvfølgelig skal de udskyde pensionsalderen

Politifolk og forsvaret kunne ikke forvente at bevare en lav pensionsalder i nyt forlig, siger professor.

Alle faggrupper må levere til samfundskagen i disse tider og blandt andet blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Derfor er det helt naturligt, at lørdagens overenskomstforlig tvinger store grupper i forsvar, politi og kriminalforsorg til at udskyde pensionsalderen længere end hidtil.

Svært at være imod

Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Universitet Jesper Due til Ritzau.

”Når alle andre grupper bliver berørt, så er det svært at være imod for de, der har haft en lavere adgangsalder,” siger han.

Forliget fjerner blandt andet nyansatte politifolk og fængselsfunktionærers grænse for pensionsalderen, mens aldersgrænsen hæves fra 60 til 62 år for officerer, konstabler og korporaler og stampersonel i forsvaret.

Det muliges kunst

I alt berører den toårige overenskomst 185.000 statsansatte, som ikke vil få en lønstigning i 2011. Til gengæld stiger lønnen med 1,7 procent i 2012.

Resultatet undrer ikke professor Jesper Due.

”Aftalen er det muliges kunst i den givne situation. I den økonomiske situation, Danmark befinder sig i, havde vi ikke forventet, at organisationerne smider ansvaret og ikke lever op til situationens alvor,” siger han til Ritzau.

”Når man skylder penge, kan man ikke forvente store lønindrømmelser,” fortsætter Jesper Due.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også