Eksperter: Ikke flere hovsa-indgreb på pensionsområdet

Politikerne skal holde sig fra nye indgreb på pensions-området. De unge vil nemlig godt spare mere op, men det kræver stabilitet på Christiansborg.

Ro, tak. Ro om danskernes opsparing til pension.

Sådan lyder bønnen fra en række pensions-eksperter i Berlingske Business Søndag.

En udløber af en eventuel efterlønsreform skal være, at Folketinget i fremtiden holder sig fra nye hovsa-indgreb for at begrænse fradragsretten for indbetalinger til ratepension, som det skete i forbindelse med skattereformen.

Unge danskere vil gerne afsætte flere penge til pension, og det kan blive en af grundpillerne til at sikre fremtiden for den danske økonomi.

I 2002 sparede hver enkelte dansker i alderen fra 30 til 39 år i gennemsnit 18.000 kr. om året op til pension. Det tal er siden vokset støt, og Danica regner med, at tallet for 2010 vil komme op på omkring 38.000 kr. Mere end en fordobling på de otte år.

Skeen i den anden hånd

"De unge tager selv ansvar for at finansiere deres tilværelse, når de engang skal på pension. De ved godt, at de ikke får samme velfærdsydelser, som deres forældre. De tager skeen i den anden hånd og er begyndt at spare mere op til pension,« siger cheføkonom i Danica," Jens Christian Nielsen.

Han påpeger, at når de unge i dag faktisk tager et ansvar for selv at spare op til deres alderdom, så skal politikerne passe på med at fjerne incitamentet til at klare sig selv og spare op.

Samme melding lyder fra formuerådgiver hos Formuepleje a/ s Marianne Thørs og direktør hos Uvildige. dk Rune Wagenitz Sørensen.

"Det er min erfaring, at konstant uro og raslen med sablen om at ændre regler og kort tid efter indføre begrænsninger eller øget skat gør, at lysten til at spare op forsvinder," siger Marianne Thørs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også