FinansWatch

Pensionsselskaber jagter efterlønsmilliarder

Statsministerens plan om at afskaffe efterlønnen får pensionsselskaberne til at ruste sig til kamp om de mange frie milliarder, som regeringen vil sende tilbage til danskerne.

Foto: S¯LBECK CHRISTIAN KLINDT

Kort efter champagneflaskerne var tømt, sørgede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for, at proppen røg af diskussionen om et de farligste emner i dansk politik. Efterlønnen.

Med sit oplæg til at afskaffe efterlønnen for alle danskere under 45 år, lægger regeringen op til at sende op mod 40 milliarder tilbage i hænderne på danskerne. Penge som de efterfølgende kan vælge, om de vil bruge til forbrug eller sætte ind på deres pensionsopsparing.

Og hos pensionsselskaberne er man ikke i tvivl om, at man gerne ser milliarderne kanaliseret deres vej, frem for at forsvinde i fladskærme og ferierejser.

Gigantisk beløb

Hos PFA Pension peger direktør for Public Affairs, Thomas Torp, på, at danskere, der har indbetalt til efterløn, allerede har øremærket pengene til deres pension. Det håber han, at de vil gøre igen.

”Der er ingen tvivl om, at det er et gigantisk beløb, der potentielt bliver flyttet fra pensionsmidler til forbrug. Da det er penge, som folk i forvejen har disponeret til deres pension, ville det være naturligt at flytte det over til pensionsopsparingen, og det er, hvad vi vil råde folk til at gøre,” siger Thomas Torp.

Selv finansiere

”Og så skal man tænke på, at hvis man i fremtiden ønsker en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så kommer man selv til at finansiere det. Hvis man for eksempel har en livrente og vil på pension som 62-årig i stedet for 65-årig, så får man kun 80 pct. ud i forhold til den senere tilbagetrækning. Så det handler om at bevare muligheden for selv at bestemme sin tilbagetrækning,” siger Thomas Torp, der desuden formoder, at man vil ende med at skulle betale mere i skat, hvis man vælger at bruge sine efterlønspenge på forbrug.

Argumenterne er med andre ord klar, hvis udmeldingerne fra statsministeren klarer sig gennem et folketingsvalg og ender som en realitet.

”Der er ingen tvivl om, at vi vil gøre en stor indsats for at informere vores kunder om det her, når vi nærmer os, og vi kender detaljerne. Det eneste, vi kan gøre nu, er at være klar og lave de nødvendige analyser, så vi kan give kunderne de rigtige råd,” siger han.

Følger udviklingen

Det koster knap 5.400 kr. årligt at betale til efterlønnen, og har man som 40-årig indbetalt til efterlønnen, siden man var 30, står der altså 54.000 kroner, der skal beskattes, når de udbetales.

Også hos Danica følger man også udviklingen spændt.

”Nu må vi se, men det er klart, at der bliver frigjort mange milliarder, hvis det bliver en realitet. Noget vil gå til forbrug og noget til pension. Folk har selv valgt at spare op til deres efterløn, og derfor tror vi også, at de vil sætte til side til pension,” siger cheføkonom Jens Christian Nielsen. Han mener, at det er for tidligt at gætte på, hvor stor en andel af pengene, der i givet fald vil ryge ind på pensionen, men siger:

”Fifty-fifty ville være et godt udgangspunkt,” siger han. Han vil heller ikke lægge sig fast på, om det kan blive aktuelt med nye typer af produkter for at tiltrække efterlønsmilliarderne.

”Vi må jo se nærmere på, hvad ønskerne er, men som udgangspunkt mener jeg, at vi har en fin produktliste i dag, som kan tilgodese mange ønsker,” siger Jens Christian Nielsen.

Topchefer roser Løkkes nytårstale

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs