Forsikringskrav til udsatte boligejere på vej
Indtil videre har Tryg taget imod 15.000 skadesanmeldelser fra kunder, der er blevet ramt af det voldsomme skybrud, der ramte hovedstadsområdet for godt tre uger siden.
Det får nu forsikringsselskabet til at overveje, hvordan man i fremtiden kan sikre sig mod den slags begivenheder, og en af mulighederne er at kræve, at udsatte kunder for eksempel installerer højvandslukke, der blokerer for, at kloakvand trænger ind i kælderen. Sådan lyder det fra kommunikationsdirektør i Tryg Troels Rasmussen til DR Nyheder.
Øget risiko
”Vi skal se på, om der er nogle steder, hvor vi er nødt til at sikre os, at vores kunder har beskyttelse mod kloakvand, der løber den gale vej. Hvis kunden er helt afvisende, så kommer der måske en ændring i selvrisikoen,” siger Troels Rasmussen, der i øvrigt regner med, at anmeldelserne kommer til at runde 17.000.
Ifølge Forsikring og Pension er det alle forsikringsselskaber, der nu må forholde sig til den øgede risiko for kraftig nedbør i fremtiden.
Relaterede artikler:
Forebyggelse kan dæmpe stigende genforsikringspriser
For abonnenter