Topdanmark holder sig til Danmark
Forsikringsselskabet Topdanmark holder sig inden for de danske grænser.
”Jeg tror, at det er ekstremt svært at eksportere Topdanmarks model til andre lande. Bare i Sverige har man andre skatteregler, kultur, produkter og et helt andet forsiksringsmarked, hvor konkurrencevilkårene er forskellige,” siger Topdanmarks adm. direktør Christian Sagild til Børsen.
Store spillere som Sampo og Tryg har ellers fokuseret på Norden. Ifølge Sagild ville flere markeder kunne øge bundlinjen hos Topdanmark, men samtiodig ville man få en mere volatil indtjening.
Kendskab til marked
”Så ville investorerne måske sige, at Topdanmark bliver for usikker. Vi vil hellere bruge 100 pct. af vores kræfter på det marked, vi kender bedst,” siger han.
Mens udlandet ikke frister, er direktøren dog ikke bleg for at tage et andet forsikringsselskab under vingerne, hvis kravene fra det europæiske samarbejde om fælles fremtidige solvensregler, gør livet for hårdt for lande af landets mindre selskaber.
"Vi vil gerne tage del i en konsolidering, men skal vi ud og købe et andet forsikringsselskab, skal det for det første have en vis størrelse for, at det kan betale sig. For det andet skal det hele tiden konkurrere med, om det bedre kan betale sig at købe vores egne aktier", siger han til Børsen.
Relaterede artikler:
Regnskab: Kanonregnskab fra Topdanmark
For abonnenter