Regnskab: Private trækker Codans vækst
Codans nettopræmieindtægterne steg samlet med 3 pct. i 2010 til 15 mia. kr., mens der stod 2,2 mia. kr. tilbage efter omkostninger og udbetalinger af præmier. Det er lidt mere end sidste år, hvor underwriting-resultatet var 2,0 mia. kr.
Det oplyser Codan i en pressemeddelelse. Her betegner ledelsen resultatet som fremragende efter et år med ekstremt vejr. Det hårde vintervejr har ifølge Codan medført ekstraordinære skadesomkostninger for 150 mio. kr.
Fremragende
”På trods af ekstremt vejr og udfordrende markedsforhold har vi leveret et fremragende resultat. Vi har en robust nordisk strategi og fortsat fokus på lønsom vækst. Vi har et godt udgangspunkt for at kunne levere stærke resultater i de kommende år,” siger Mike Holliday-Williams nyudnævnt topchef i Codan ifølge pressemeddelelsen.
Selskabet oplyser, at combined operating ratio er forbedret med 0,8 pct. i forhold til året forinden så den ifølge UK IFRS-metoden udgør 85,4.
Nettopræmierne for Privat steg med 7 pct. 8,7 mia. kr., hvilket især afspejler en stærk vækst i Norge. Til gengæld faldt nettopræmierne for Erhverv med 1 pct. til 6,2 mia. kr.
Tabellen viser Codans præstation i 2010 i Skandinavien, henover de sidste to år.
2010 |
2009 |
|
Nettopræmier |
14,96 mia. kr. |
13,95 mia. kr. |
Underwritingresultat |
2,21 mia kr. |
2,02 mia. kr. |
Combined ratio |
85,4 pct. |
86,2 pct. |
Relaterede artikler:
Codan: Fortsat fokus på effektivisering
For abonnenter