Alm. Brands låneafvikling foran planen

Alm. Brand Bank har skilt sig af med udlån for en halv milliard i første kvartal, og topchef Søren Boe Mortensen forventer, at man vil reducere med mere end den bebudede milliard i år.

Det går hurtigere end ventet med at afvikle Alm. Brand Banks udlånsportefølje, der ved udgangen af første kvartal udgjorde 12,1 mia. kr.

Det er en halv milliard mindre end ved årsskiftet.

”Vores udgangspunkt, da vi lavede prospekt var, at vi kunne nedbringe med en milliard om året. I 2010 blev det halvanden milliard, og i første kvartal har det været en halv milliard. Så lige i øjeblikket er vi på det punkt klart foran vores forventninger. Det er positivt på mange måder. Vi slipper af med nogle ting, og det har selvfølgelig også effekt på likviditet og kapitalbelastning,” siger Søren Boe Mortensen til FinansWatch. Han forventer da også, at afviklingen kommer til at overstige milliarden i år.

Mere end ventet

”Det kunne godt blive mere end 1 mia. om året. Det ser det jo ud til, med den start vi har lavet.”

Samtidig kan større frasalg i udlånsporteføljen få tallet til at blive endnu større.

”Vi kigger på udlånsbogen og ser på, om der er nogle klumper, der skal sælges samlet. Men det er jo en afvejning af, hvad vi selv kan tilføre af værdi, og hvad markedet vil betale. Det er noget, vi overvejer. Det er ikke noget, vi har truffet beslutning om.”

Søren Boe: Alle sveder over bygningsskader

Regnskab: Alm. Brand i minus på 109 mio.

Søren Boe: Vi skal nok nå de 95

Analytiker: Alm. Brand-regnskab lidt til den svage side

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også