FinansWatch

Enhedslisten vil også have Hyldahl ud af ATP – minister må svare for sig på samråd

Fem folketingspartier har nu meldt ud, at man ikke mener, at Christian Hyldahl bør blive siddende som direktør  for ATP.

Christian Hyldahl, direktør i ATP | Foto: ATP PR FOTO

Enhedslisten slutter sig i koret af folketingspartier, der ikke mener, at Christian Hyldahl bør sidde som topchef i ATP, når han tidligere har været indblandet i Nordeas spekulering i refusion af udbytteskat. Det skriver Børsen på baggrund af en pressemeddelelse, som Enhedslisten har lagt på partiets hjemmeside.

"I 2017 mente jeg, det var en klar fejl at ansætte Chr. Hyldahl som direktør for ATP. Det skyldtes, at han som chef for Nordea Market var ansvarlig for et forsøg på uretmæssigt at få udbetalt en kvart milliard i udbytteskat fra Schweitz. Jeg gav dengang udtryk for, at vi ikke skal have en skattefusker til at administrere lønmodtagernes penge. Det er jeg kun blevet bekræftet i, med de seneste oplysninger om Nordea Markets aktiviteter under Chr. Hyldahls ledelse," skriver Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, i meddelelsen.

Han tilslutter sig dermed Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og SF, der alle mener, at Christian Hyldahl ikke kan fortsætte som direktør for ATP

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere onsdag fortalt Børsen, at han han som minister ikke vil blande sig, hvem der er direktør i ATP, men at det er pensionskassens bestyrelses rolle at gøre det.

Det argument køber Finn Sørensen dog ikke.

"Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener, at ATP´s bestyrelse må forholde sig til Chr. Hyldahls person. Det er klart, det er dem, der ansat ham. Men som øverste politiske ansvarlige for ATP´s gøren og laden, skal en beskæftigelsesminister selvfølgelig have en mening om det, især i disse tider, hvor skeletterne vælter ud af skabet i finanssektoren. Det får han lejlighed til at forholde sig til, på et samråd 5. december," udtaler han.

Samrådet har Finn Sørensen selv indkaldt til for at få beskæftigelsesministeren til at forholde sig til ATP's samarbejde med Maquarie, der ligeledes beskyldes for at have fusket med udbytteskat.

Torben M. Andersen, bestyrelsesformand i ATP, ønsker ikke at stille op til interview med Børsen,men sagde torsdag til FinansWatch, at han har fuld tillid Christian Hyldahl.

Hyldahl om franske handler: Usikkert om de kom forbi mit bord 

Venstre om ATP-topchefs problematiske handler: Det er alvorlige beskyldninger 

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs