Lemonade er klar til europæisk ekspansion

Amerikanske Lemonade er på vej ind på det europæiske marked, som bliver det digitale forsikringsselskabs første store eksapansion uden for USA. "Europa, glem alt, hvad du ved om forsikring," udtaler Lemonades CEO, Daniel Schreiber, om annonceringen.
Foto: PR
Foto: PR

Det amerikanske forsikringsselskab Lemonade er klar til at indtage det europæiske forsikringsmarked.

"Vi er begejstrede for at annoncere, at Lemonade kommer til Europa - vores første store marked uden for USA," udtaler det digitale forsikringsselskabs CEO, Daniel Schreiber, i en blog om de nye ekspanionsplaner.

Hele forsikringsverdenen har haft øjnene rettet mod det digitalt indfødte selskab, som er blevet spået til at kunne vende op og ned på branchen, og nu rykker disruption-frygten tættere på for de europæiske forsikringsbosser.

"Europa, fødestedet for moderne forsikring, er et af de største markeder for forsikringer globalt, og det er hjem for to af de største forsikringsselskaber i verden - Axa og Allianz," skriver Daniel Schreiber og tilføjer om de to selskaber, som også er investorer i Lemonade: 

"Vi håber lidt, at de vil se vores europæiske lancering som et boost til deres investering frem for den udfordring for deres forretning, vi håber, det bliver."

Født i en digital verden

Lemonade blev født som en digital forsikringsvirksomhed i 2016 med fokus på indbo og skadesforsikring, og selskabets mission er, som chef for Finansciel Service i Accenture, Lars Bay Nielsen, for nylig beskrev det, at "gøre forsikring lige så let og bekvemt som at se en serie på Netflix".

I oktober sidste år lancerede Lemonade sin offentlige API, som blandt andet gør det muligt for andre virksomheder at sælge Lemonades policer gennem samarbejdspartneres website eller app.

Fremtidens forsikringsselskab deler data

Normalt kan det tage flere år at indhente licenser, kapital og den teknologi, som er nødvendig for at tilbyde forsikring gennem en app, og ifølge Lars Bay Nielsen vælger mange selskaber det derfor fra.

Lemonades API gør det imidlertid muligt for onlinewebbutikker at tilbyde forsikringer, ligesom det er muligt få AI-robotten Maya til at hjælpe med at navigere i forsikringsprocessen. 

Det er dén teknologisk bagage, som får branchen til at råbe 'disruption-alarm', og det er med afsæt i dét DNA, at Lemonades CEO, Daniel Schreiber, afslutter sin blog med ordene:

"Europa, glem alt, hvad du ved om forsikring."

2018 – året hvor ny teknologi bliver en integreret del af forsikringsselskaberne  

Tryg-chef om milliardinvestering: Vil være nummer et på digitalisering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også