Det blev en uge, der i vid udstrækning kom til at handle om konsekvenser. Konsekvens som følge af en drastisk udvikling i smittetallet for corona. Konsekvens af sexismesager, der både trækker tråde langt tilbage i tiden – men som desværre også er helt aktuelle. Og konsekvenser for tidligere tiders sager i den globale finanselite, der nu spænder ben for en dansk tilsynskarriere.

Ugen begyndte ganske dramatisk, da Finanstilsynet efter et par ugers stigende pres måtte erkende, at det nyeste bestyrelsesmedlem, Troels Ørting, er for belastet af en gammel skandalesag til at kunne virke i det danske tilsyns bestyrelse.

Sagen begyndte at rulle, da FinansWatch kunne fortælle, at Ørting i sin tid som sikkerhedschef i britiske Barclays fra 2015-2018 været involveret i en skandale, hvor han på ulovlig vis jagtede en whistleblower i banken, hvilket kostede banken millionbøder, ligesom at han ifølge en intern undersøgelse i Barclays skal have brugt nogle af bankens penge på personlige udgifter.

Historien vakte vrede hos flere partier og i mandags smed hovedpersonen så selv håndklædet i ringen.

"Jeg har noteret mig den seneste omtale i pressen. Selvom der ikke er hold i den kritik, der rejses, så er jeg kommet frem til, at det ikke skal stå i vejen for det vigtige arbejde i Finanstilsynet i de kommende år. Jeg har derfor meddelt Erhvervsministeriet, at jeg trækker mig fra bestyrelsen," lød det i en udtalelse fra Ørting.

En bet for erhvervsminister Simon Kollerup (S), der ellers havde peget på Ørting.

Modige kvinder siger fra

Men Kollerup var ikke den eneste minister, der måtte bruge ugen på en møgsag. Også landets udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), måtte i den grad gå bodsgang i ugen, der gik. Hvad der begyndte som en lavine i mediebranchen med rystende sager om sexisme, spredte sig i løbet af ugen til tilsvarende historie om arbejdsmiljøet på Christiansborg. Snart var der igen fokus på en famøs sag fra 2008, hvor en dengang 34-årig Jeppe Kofod til en politisk ungdomsfest havde sex med en blot 15-årig pige.

Sagen blev sådan set lukket tilbage i 2008, hvor Kofod fik frataget sine ordførerskaber. Siden blev han sendt til Bruxelles og i dag er han altså indehaver af en af rigets fineste poster. Men var sagen fra dengang nu også helt så uskyldig, som Kofod og Socialdemokratiet selv udlægger den? Det stillede flere spørgsmålstegn ved i ugen, der gik. Og selv om Kofods chef, statsminister Mette Frederiksen, i ugen afviste, at der var mere at komme efter og Kofod selv var på tv og undskylde, så fortsætter kritikken med at ulme.

I mediebranchen ulmer debatten om sexisme ikke blot. Den er i fuldt blus og omfatter ikke længere kun TV2, men også DR og for så vidt alle landets store mediehuse. Modige kvinder har sat fokus på det ledelsessvigt, der har fundet sted i alt for mange af landets mediehuse. Og sidste ord er med garanti ikke sagt i den sag.

Klimakamp i EU

En modig kvinde er også kommissionsformand Ursula von der Leyen. Den tyske politiker lancerede i ugen der gik en drastisk plan for klimaet i EU. Udledningen af CO2 skal ned med mindst 55 procent i 2030, lyder forslaget fra Kommissionen. Dermed er der lagt op til noget af en slåskamp med ikke blot en håndfuld kulafhængige EU-lande, men også med en tysk industri, der i mange år kun fodslæbende har rykket på den grønne agenda.

En trættende dans

Fodslæbende er nok også et ord, der kan beskrive danskernes holdning til nye corona-restriktioner. I hvert fald indtil fredag i denne uge, hvor danskerne efter flere uger med bekymrende opfordringer fra myndighederne og lokale restriktioner i København måtte sande, at hele landet nu igen i vid udstrækning lukker ned. Mundbind er nu obligatoriske i store dele af bybilledet, hjemmearbejde er hverdag for mange igen og slut med at være på bar eller restaurant efter klokken 22. Dansen med corona – som statsministeren kalder det. En dans danskerne – og hele verdens befolkning – er godt og grundigt trætte af.

Smittetallet sætter dag for dag nye rekorder. Om de nye restriktioner virker er et åbent spørgsmål. Alle håber det - men frygter for en gentagelse af forårets omfattende nedlukning. Regeringen vil se på, om nye hjælpepakker er nødvendige. Men for de ansatte i rejsebranchen, på restauranterne og i servicesektoren er den barske virkelighed stigende arbejdsløshed og flere konkurser. En virkelighed der ikke ser ud til at ændre sig lige foreløbigt.