Nyt medlem af Finanstilsynets bestyrelse spillede nøglerolle i britisk bankskandale

Troels Ørting er nyt medlem af Finanstilsynets bestyrelse. I et tidligere job i britiske Barclays assisterede han topchefen i en ulovlig jagt på en whistleblower, hvilket endte i en skandale og store millionbøder. Desuden blev han ifølge medie fyret på grund af bilagsfusk. Venstre kræver svar fra erhvervsministeren, der har udpeget det nye medlem.

Troels Ørting er nyt bestyrelsesmedlem i Finanstilsynet Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udnævnte onsdag fire nye medlemmer til Finanstilsynets bestyrelse.

Blandt dem er Troels Ørting, der blandt andet er tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste og Europol, og som i dag er bestyrelsesformand i et særligt råd om cybersikkerhed i World Economic Forum.

I det hele taget har hans karriere i de senere år centreret sig om it og sikkerhed - herunder i finanssektoren, hvor han fra 2015-2018 var chef for sikkerhed i den britiske storbank Barclays.

Den tidligere politimand spillede dog her en central rolle i en skandale, der skar en stor ridse i imaget hos en af verdens største banker og kostede den et stort millionbeløb. Ifølge anonyme kilder endte Finanstilsynets nye bestyrelsesmedlem tilmed med at blive fyret fra banken, fordi han brugte bankens penge til personlige udgifter.

Jagtede whistleblower

Skandalen er velbeskrevet i internationale medier, men er gået under radaren i Danmark. Sagen handler om, at den adm. direktør i Barclays, amerikanske Jes Staley, i 2016 forsøgte at finde ud af, hvem der var whistlebloweren bag to kontroversielle breve til bankens bestyrelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

20191010-220739-2-1920x1081we.jpg
Jes Staley, topchef i Barclays Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

I brevene blev Staley beskyldt for at have dækket over personlige problemer hos en ven, da de arbejdede sammen i banken JPMorgan Chase, og igen da vennen blev hyret til Barclays af Staley.

Jes Staley mente, at der var tale om et "uretfærdigt angreb". Derfor satte han ifølge britiske medier Troels Ørting på opgaven med at identificere personen bag brevene - også selv om det er i strid med de regler, der har til formål at beskytte whistleblowere, der i de senere år spillet afgørende roller i store erhvervsskandaler i ind- og udland, herunder i sagen om hvidvask i Danske Bank.

(Artiklen fortsætter under billedet)

20130111-110355-pf-1920x1080we.jpg
Troels Ørting Foto: Pdj Bj**lon**/AP/Ritzau Scanpix

Brevene til Barclays-bestyrelsen var sendt fra USA, og Troels Ørting tog ifølge BBC kontakt til de amerikanske føderale myndigheder i jagten på whistlebloweren, hvilket undrede det amerikanske Department for Financial Services, som igangsatte en undersøgelse af sagen.

Banken kontaktede desuden det amerikanske postvæsen, US Postal Service i håbet om, at man kunne finde overvågningsoptagelser af den person, der havde sendt brevet.

Men i henvendelsen til postvæsenet blev det skjult, at man ledte efter en whistleblower. I stedet oplyste banken, at der var tale om muligt lækkede informationer, der kunne være en "trussel mod banken", og at "truslen indeholdt kriminel aktivitet." Det fremgår af en rapport, som US Postal Service senere lavede om sagen, fordi de amerikanske postmyndigheder simpelthen følte sig vildledt af Barclays.

Af rapporten fremgår det, at havde postmyndighederne vidst, at sagen handlede om en whistleblower, "ville man ikke have assisteret" Barclays, har Financial Times tidligere berettet.

Millionbøder

Sagen endte i 2018 for Barclays og Jes Staley med betydelige bøder og alvorlig kritik for overtrædelse af regler om behandlingen af whistleblowere.

De amerikanske myndigheder gav en bøde på små 100 mio. kr. til banken, mens de britiske finansmyndigheder gav Jes Staley alvorlig kritik og en bøde på, hvad der svarer til over 5 mio. kr. Banken trak desuden et nogenlunde tilsvarende beløb fra hans løn.

"Beskyttelse af whistleblowere er en væsentlig del af at holde det finansielle system sikkert og sundt. Hr. Staleys adfærd faldt under den standard, vi kræver," skrev det britiske finanstilsyn i afgørelsen.

Jes Staley indrømmede, at han aldrig skulle have igangsat jagten på whistlebloweren, og han fik lov til at beholde posten og er i dag stadig Barclays topchef.

(Artiklen fortsætter under billedet)

20200723-131216-7-1920x1080we.jpg
Foto: Stefan Wermuth/Reuters/Ritzau Scanpix

I forbindelse med oprydningen i sagen indledte Barclays en intern undersøgelse af Troels Ørtings rolle i skandalen. Ifølge Bloomberg fandt banken i forbindelse med undersøgelsen andre problematiske ting om Troels Ørting, som ikke havde noget med whistleblower-sagen at gøre.

Anonyme kilder fortalte således, at årsagen til, at Troels Ørting stoppede i Barclays i foråret 2018, var, at han blev fyret for at have brugt bankens midler på personlige udgifter. Som eksempel havde Troels Ørting – ifølge Bloombergs oplysninger – taget familien ud at spise, men bonede banken for regningen.

Tavshed

Troels Ørting fik efter sin exit i Barclays et job i World Economic Forum som chef for cybersikkerhed og er i dag som nævnt også formand for et særligt råd på området hos organisationen. Desuden har han en række andre bestyrelsesposter og er tilknyttet CBS som ekstern lektor.

FinansWatch har forsøgt at få et interview med Troels Ørting, men ifølge Finanstilsynets presseafdeling ønsker han ikke at forholde sig til sagerne fra tiden i Barclays.

FinansWatch har forsøgt at få en kommentar fra formanden for bestyrelsen for Finanstilsynet, professor Nina Dietz Legind, og har blandt andet spurgt til, om hun kender sagerne fra Barclays. Men hun afviser at kommentere og henviser til Erhvervsministeriet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

20200828-152744-L-1920x1081we.jpg
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

FinansWatch har siden udnævnelsen af Troels Ørting onsdag middag forsøgt at få svar fra Erhvervsministeriet på, hvorvidt ministeren og embedsmændene kender til Troels Ørtings historik i Barclays, og om man med den in mente mener, at Ørting er egnet til at sidde i bestyrelsen for Finanstilsynet, som blandt andet fører tilsyn med, om finansvirksomhederne overholder regler om whistleblowere.

Men ministeriet har ikke svaret.

Kræver svar

I de senere år har der i den danske finanssektor været stor fokus på de såkaldte fit & proper-krav. Det er Finanstilsynet – og herunder bestyrelsen – der vurderer, om folk i sektoren kan godkendes til højtstående poster i finansvirksomhederne. Men bestyrelsesmedlemmerne i tilsynet skal også selv skal opfylde kravene.

Kravene indebærer blandt andet, at "medlemmet har et tilstrækkeligt godt omdømme og kan udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed til effektivt at medvirke til varetagelsen af bestyrelsens opgaver," lyder det bl.a. i Lov om finansiel virksomhed.

Spørger man Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, mener han, at der "lader til at være behov for at sikre, at det er de rigtige folk, der kommer i bestyrelsen" i Finanstilsynet.

"Jeg kender ikke ham (Troels Ørting, red.), og jeg kender ikke til sagerne, men det lyder som nogle alvorlige beskyldninger, som vi må have afdækket. Derfor vil jeg også straks tage sagen op med ministeren og afkræve ham svar," siger ordføreren.

Efter lang tids søgen: Finanstilsynets bestyrelse får nye medlemmer