Udenlandske investorer anser OW Bunker-forlig for den bedst mulige løsning

20 udenlandske investorer i OW Bunker er med i forliget om tabsdækning på 645 mio. kr.
20 udenlandske, institutionelle investorer er også med i forliget om OW Bunker-efterspillet. | Foto: Thomas Emil Sørensen
20 udenlandske, institutionelle investorer er også med i forliget om OW Bunker-efterspillet. | Foto: Thomas Emil Sørensen

Set under ét er de 20 udenlandske investorer tilfredse med at have indgået et forlig i den langstrakte sag efter OW Bunkers konkurs. Det fortæller talspersoner fra det juridiske rådgivningsfirma Deminor, der har ført sagen på vegne af de 20 investorer i en pressemeddelelse. 

Charles Demoulin, der er investeringsdirektør i Deminor, uddyber:

”Vi er tilfredse med resultatet og glade for at begge sider var i stand til at finde fælles grund og finde en mindelig løsning på uenighederne. Forliget giver vores klienter mulighed for at få en rimelig kompensation for deres økonomiske tab. Derfor anbefaler vi dem også at takke ja til denne løsning, som i vores optik er et bedre alternativ end at fortsætte med at forfølge retssagen med alle de usikkerheder, det indebærer,” siger han.

I løbet af de ti år, der er gået siden OW Bunkers pludselige konkurs i efteråret 2024, har der været anlagt flere retssager for at sikre investorerne økonomisk kompensation for deres tab. De sager bliver med indgåelsen af forliget nu aflyst.

Sagerne har blandt andet handlet om at lægge et juridisk ansvar for konkursen på OW Bunkers ledelse, formandskab, investeringsbankerne Carnegie and Morgan Stanley og investeringsfonden Altor Fund II.

En positiv udvikling

Hos Kapitalfonden Altor, der sendte OW Bunker på børsen i 2014, udtaler partner Søren Johansen i en fælles pressemeddelelse fra ATP og PFA, at man har valgt at påtage sig ”et moralsk medansvar”, selvom man ikke vedkender sig et juridisk ansvar. 

”Som sælgende aktionær i processen har Altor Fund II, uden på nogen måde at vedkende sig et juridisk ansvar, valgt at påtage sig et moralsk medansvar.” 

Joeri Klein, der er juridisk chef for Deminors hollandske afdeling, udtaler:

”Vi opfatter det som en positiv udvikling at det nu også i Danmark bevisligt er blevet muligt at finde balancerede løsninger erstatningskrav fra investorer. Den brede accept af forliget fra både de professionelle danske investorer, fra de 20 udenlandske investorer og fra sammenslutningen af private investorer understreger at det er et fair resultat, der er opnået,” siger han.

OW Bunker havde 600 ansatte, da selskabet gik konkurs. Næsten 20.000 nåede at købe aktier i selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nordeas danske public affairs-chef forlader sin stilling til fordel for et job i Skatteministeriet. | Foto: Tariq Mikkel Khan

Nordea mister public affairs-chef

Læs også