Fremtrædende amerikanske centralbankfolk er åbne for at droppe rentestigning i juni

Ifølge The Wall Street Journal har en række embedsmænd indikeret, at det er et ”close call” om, hvorvidt renten skal hæves eller ej på centralbankens kommende møde den 14. juni.
Neel Kashkari er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Minneapolis. | Foto: Stephen Lam
Neel Kashkari er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Minneapolis. | Foto: Stephen Lam
af marketwire

Chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i Minneapolis, Neel Kashkari, støtter at holde renten stabil på Federal Reserves kommende møde, med henblik på at få mere tid til at vurdere virkningerne af tidligere renteforhøjelser og inflationsudsigter.

Det skriver The Wall Street Journal.

”Jeg er åben overfor ideen om, at vi kan bevæge os lidt langsommere herfra,” sagde Neel Kashkari i et interview i fredags.

Kashkari fortalte i interviewet, at han er opmærksom på de potentielt forsinkede effekter af centralbankens hurtige rentestigninger og til en potentiel kreditklemme hos bankerne fra højere finansieringsomkostninger, som sker på baggrund af bankuroen i marts.

”Der er ingen tvivl om, at en omvendt rentekurve ikke virker for banker. Det krænker deres grundlæggende forretningsgrundlag, og jo længere, der er omvendt rentekurve, desto mere udfordrende bliver miljøet for bankerne,” siger Neel Kashkari i interviewet.

Ifølge The Wall Street Journal har en række embedsmænd indikeret, at det er et ”close call” om, hvorvidt renten skal hæves eller ej på centralbankens kommende møde den 14. juni.

En håndfuld embedsmænd fortæller, at inflationen og den økonomiske aktivitet ikke aftager nok til, at man kan retfærdiggøre et uændret renteniveau.

Men andre, inklusiv centralbankchef Jerome Powell, har antydet, at man måske springer en rentestigning over for bedre at kunne studere de potentielt forsinkede effekter af rentestigningerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også