Sampension-strateg: Investorernes frygt er midlertidigt gjort til skamme

Investorerne har overvurderet, hvor galt det står til med den amerikanske erhvervstillid, siger aktiestrateg i Sampension.
Aktiestrateg i Sampension mener, at investorerne var overbekymrede angående den amerikanske erhvervstillid. | Foto: Sampension PR
Aktiestrateg i Sampension mener, at investorerne var overbekymrede angående den amerikanske erhvervstillid. | Foto: Sampension PR
Marketwire

Selvom dagens tal for den amerikanske fremstillingsindustris erhvervstillid, ISM, viste sig lavere end konsensusforventningen påvirkede det ikke umiddelbart aktierne negativt.

Det påpeger Philip Jagd, der er aktiestrateg i Sampension.

S&P 500-indekset steg med over 1 pct. umiddelbart efter nøgletallet, påpeger han over for MarketWire.

ISM-indekset endte i juni i 53,0 fra 56,1 i måneden før ifølge tal fra Institute of Supply Management. Ifølge Bloomberg News var konsensus blandt økonomerne et indeks på 54,5.

”Når markedet formåede at stige på det svagere end ventede nøgletal, skyldtes det, at investorerne frygtede et langt svagere tal,” vurderer Philip Jagd.

Han tilføjer, at de regionale surveys indikerede at tallet kunne blive nær 50 så et niveau på 53 var ikke så slemt endda.

”Den frygt gav sig udslag i kursfald i den sidste uges tid, og nu er det i hvert fald midlertidigt gjort til skamme,” siger han.

Usikkerhed om kommende indeks-tal

Han er usikker på, om stigningen i aktier holder ved.

”For blandt andet underkomponenterne i ISM, for eksempel nye ordrer indikerer, at ISM vil komme længere ned de kommende måneder og dermed har dagens lettelse måske en kort udløbsdato,” skønner Philip Jagd.

I Sydbank deler seniorøkonom Kim Blindbæk den frygt. Han vurderer, at den amerikanske industri vil fortsætte med at bremse op i den kommende tid.

”Den globale økonomi er på vej ned i et lavere gear blandt andet fordi mange centralbanker i øjeblikket hæver renten i et hastigt tempo,” skønner han.

Kim Blindbæk fremhæver dog på den positive side, at den kinesiske økonomi i øjeblikket er inde i en genopretning efter flere coronanedlukninger.

”Det kan holde hånden under den amerikanske industri,” vurderer Kim Blindbæk.

Uro barberer yderligere 24 mia. kr. af danskernes aktieformue

Sydbank: Kursfald i første halvår blandt de værste i historien

Ny ATP-topchef skal løbe stærkt for at modvirke inflationen: Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også