FinansWatch

Ny ATP-topchef skal løbe stærkt for at modvirke inflationen: Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med

Opskrivning af pensionerne sidste år, som ATP kaldte ”historisk”, er blevet indhentet af inflationen og mere til. Ny topchef stiller sig i spidsen for ATP i en tid, hvor ny forretningsmodel skal sikre et højere afkast, og hvor ATP’s samlede betydning for pensionisternes økonomi de kommende år vil svinde ind.

Martin Præstegaard tiltræder fredag som adm. direktør for ATP. Han har været viceadm. direktør siden 2019, hvor han kom til ATP fra en stilling som departementschef i Finansministeriet.

I november sidste år rykkede ATP ud med en nyhed, som pensionselskabet ganske givet havde set frem til at dele med omverden: De omkring 5,4 mio. medlemmers pensioner blev forhøjet med godt 30 mia. kr. svarende til en stigning i udbetalingerne på 4 pct. ATP selv kaldte det ”historisk”.

Noget andet, der siden da har udviklet sig om ikke historisk, så i hvert fald markant, er inflationen. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik var inflationen i maj på 8,2 pct.

Det vil altså sige, at ATP’s ”historiske” opskrivning på bare et halvt år er ædt op af inflationen – to gange.

Dén virkelighed lander Martin Præstegaard i som ny adm. direktør for ATP. Han blev udpeget af ATP’s bestyrelse i april og tiltræder fredag.

”For et opsparingsland med 4000 mia. kr. i samlet pensionsformue er inflation ikke rart. Det gælder for ATP’s medlemmer, og det gælder alle andre pensionsopsparere,” siger Martin Præstegaard, da FinansWatch møder ham til et tiltrædelsesinterview.

Han konstaterer, at ATP’s medlemmer og mennesker med opsparinger i det hele taget bliver ramt af lussinger på begge sider af hovedet.

”Det at sikre købekraft bliver et emne, som vi kommer til at drøfte. Man kan ikke gemme sig nogle steder og sikre nogle fantastisk høje afkast, som kan opveje inflationen. Tværtimod. Afkastet er negativt, og inflationen stiger. Alle bliver ramt dobbelt,” siger Martin Præstegaard.

Garanti i kroner og øre

ATP har ét produkt på hylderne, ATP Livslang Pension. Det kommer til udbetaling, fra et medlem når folkepensionsalderen, til medlemmet dør. For en 66-årig pensionist med maksimal ATP-udbetaling – hidtil 25.200 kr. om året – betød sidste års stigning på 4 pct. en årlig merudbetaling på omkring 1000 kr.

”Vi har en forpligtelse, som vi skal levere på. Den er i nominelle kroner. Vores fornemmeste opgave er i første omgang at forsvare det beløb, som vi har stillet medlemmerne i udsigt,” siger Martin Præstegaard.

”Derudover har vi en investeringsportefølje, der har som formål over tid at inflationssikre udbetalingerne. Og hvis inflationen er 8 pct., så er det vanskeligere, end hvis den er 2 pct. Så vi har en udfordring. Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med. I en tid, hvor alle aktivklasser ovenikøbet falder, er det vanskeligt.”

Sidste års opskrivning på 4 pct. dækkede i hele træskolængder inflationen fra 2017, hvor ATP foretog den forrige opskrivning af udbetalingerne, frem til 2021.

Om fremtidens pensionister vil opleve, at ATP kan hæve pensionerne i takt med inflationen, tør den nye ATP-topchef ikke love.

”Vi ved ikke, hvor længe inflationen fortsætter på det nuværende niveau. Som ansvarlig ledelse er vores hovedfokus, at vi holder, hvad vi lover. Og så skal vi lave den bedst tænkelige investeringsstrategi over tid og tilstræbe at inflationssikre så godt som muligt. Det er det, jeg kan love,” siger Martin Præstegaard.

Medlemmer lever længere

Ud over opskrivninger af pensionerne i kroner og øre har ATP også løbende sat flere penge til side til udbetalinger, fordi medlemmerne ventes at leve længere.

”Det kan godt være, at folk ikke lægger mærke til det. Men vi har faktisk brugt mange milliarder af vores afkast på at sikre, at folk har samme beløb til rådighed, også selvom de lever længere end hidtil. Men vi regulerer løbende, og der vil også være år, hvor vi tilbagefører penge fra garantierne til investeringsporteføljen,” siger Martin Præstegaard.

Det sidste skete i 2021, hvor ATP skruede ned for forventningerne til medlemmernes stigende levetid. Det betød, at ATP barberede knap 5 mia. kr. af garantierne.

Hvis man ser på de sidste ti år, er billedet et andet. Her har ATP samlet set sat 28,4 mia. kr. til side for at sikre udbetalingerne til de flere år, som medlemmerne ventes at være i live.

Ændring af ATP-loven

Som en del af arbejdet med at forsvare udbetalingerne mod inflation og sikre højere afkast har ATP fået friere tøjler til at investere en større del af medlemmernes penge med mere risiko. En ændring af ATP-loven i 2021 banede vej for det, og fra begyndelsen af 2022 er arbejdet begyndt med at føre ændringerne ud i livet.

Indbetalingerne til ATP deles – både før og efter lovændringen – op i to kasser: Et garantibidrag på 80 pct. af indbetalingerne, som skal sikre, at ATP til enhver tid kan leve op til sine garantier, og et bonusbidrag på de sidste 20 pct., som kan investeres mere risikofyldt for løbende at kunne skrue op for garantierne.

Det nye er, at en fjerdedel af garantibidraget – altså 20 pct. af de samlede indbetalinger – går til et såkaldt markedsbidrag, som kan investeres med større risiko end det øvrige garantibidrag. Når et medlem nærmer sig pensionsalderen, skruer ATP ned for risikoen i investeringerne.

Ifølge Martin Præstegaard forløber alt efter planen med at føre ændringerne ud i livet.

”Markedsbidraget har vi sat i søen, og det kører og er i god gænge. Vores interne systemer og vores risikostyring er sat op og er i funktion. Det er kun nye indbetalinger, som ryger ind dér, så indtil videre er det små beløb,” siger Martin Præstegaard.

Næste skridt er en ny såkaldt afdækningsstrategi, som går i luften 1. januar 2023. Den del af arbejdet har som ambition, at ATP’s placering af den del af medlemmernes midler, som går til at leve op til garantierne, kan investeres med større afkast til følge.

Når dén del af den nye forretningsmodel er sat i søen, har ATP et arbejde foran sig med at masere ændringerne helt ind i systemet.

”Vi går nogle år i møde, hvor ændringerne løbende skal implementeres. Vi går ikke ud og tager mere risiko ind i porteføljen på én gang. Det bliver en løbende proces over de kommende omkring tre år, efterhånden som nye indbetalinger kommer ind. Og til den tid vil vi kunne sige, at den nye forretningsmodel er fuldt implementeret,” siger Martin Præstegaard.

Stigende renter rokker ikke ved rationalet

Ifølge den kommende ATP-topchef er det en nødvendighed, at selskabet kan tage mere risiko ind i porteføljen for at kunne levere et tilfredsstillende afkast.

”Når alt kommer til alt, gælder det om at sikre så stort et afkast som muligt, samtidig med at danskerne kan regne med ATP, så vi leverer, hvad vi har lovet. Den balance har vi optimeret med den nye forretningsmodel,” siger Martin Præstegaard, der erkender, at den øgede risiko kommer med en pris:

”Ambitionen er at finde den rette kombination af et merafkast i forhold til vores tidligere model og en acceptabel lillebitte ekstra risiko for, at vi ikke kan leve op til vores forpligtelser over for medlemmerne. Det kryds findes, og vi har en forpligtelse til at finde det.”

ATP’s hovedargument op til lovændringen sidste år for, at investeringstøjlerne skulle løsnes, var det lave renteniveau. ATP skal kunne leve op til de garantier, som medlemmerne er stillet i udsigt. Og hvis dén ambition primært skal løses ved at investere i sikre obligationer med lav og måske endda negativ rente, så er det vanskeligt at levere et fornuftigt afkast af den samlede portefølje.

"Vi har en udfordring. Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med."

Martin Præstegaard, tiltrædende adm. direktør, ATP

Siden da er renterne kravlet opad. Men det får ikke Martin Præstegaard til at se anderledes på den grundlæggende analyse bag ændringerne.

”De lave renter eksemplificerede meget godt, at vores afdækningsstrategi var bundet op på obligationer og swaps. Nu er renten godt nok lidt højere. Men hovedbaggrunden for at ændre forretningsmodellen er, at vi har nogle meget langsigtede forpligtelser, og at vi skal have sikkerhed for, at vi kan udbetale penge svarende til garantierne. Man kan spørge, om en ren obligationsstrategi er det eneste rigtige. Hvis du landede fra Månen i dag, så ville du næppe lave sådan en strategi. Så ville du gøre det, som vi gør nu – nemlig tage lidt mere risiko, diversificere lidt mere og tænke lidt mere offensivt for at optimere afkastet på lang sigt. Det er gældende, uanset om renten er lav eller høj,” siger Martin Præstegaard.

Færre skal leve kun for folkepension og ATP

Ud over kampen for at løfte afkast og modvirke inflationen sætter Martin Præstegaard sig i ATP’s direktørstol i en tid, hvor fundamentale forhold under ATP ændrer sig: Færre og færre pensionister har ATP som en hjørnesten i deres økonomi.

"Man kan spørge, om en ren obligationsstrategi er det eneste rigtige. Hvis du landede fra Månen i dag, så ville du næppe lave sådan en strategi."

Martin Præstegaard, tiltrædende adm. direktør, ATP

I dag har knap 40 pct. alene ATP og folkepensionen som indtægter i pensionstilværelsen. ATP venter, at det tal vil falde til 15 pct. i 2050, særligt i takt med at arbejdsmarkedspensioner kommer til at spille en større rolle. Dertil kommer 5 pct., hvor ATP forventer, at udbetalingerne fra ATP vil være større end udbetalingerne fra markedspensioner og individuelle pensioner.

”Det er et matematisk faktum, at andelen falder. Men det ændrer ikke ved, at ATP også i mange år fremover vil spille en vigtig rolle i langt, langt de fleste menneskers pensionstilværelse,” siger Martin Præstegaard.

Han frygter ikke, at opbakningen til ATP vil svinde ind, efterhånden som ATP fylder mindre i det samlede økonomiske liv for landets pensionister.

”Jeg tror og håber, at der fortsat vil være en opbakning til, at man har en meget, meget bred ordning som ATP, der dækker så godt som alle, som er garanteret, og som sikrer et fundament. Efterhånden som arbejdsmarkedspensionerne fylder mere og mere, tror jeg også, af befolkningen vil få et bedre blik for de forskellige roller, som vi og andre aktører i sektoren spiller,” siger Martin Præstegaard.

Han overtager posten som adm. direktør for ATP fra Bo Foged. Han skifter til Copenhagen Infrastructure Partners, hvor han bliver partner og finansdirektør.

Godkendelse af ny ATP-direktør møder undren: ”Det er svært at finde nogen, der har mindre pensionserfaring, end han har”

Professor om ny ATP-topchef: ”Det giver masser af mening”

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs