Enron, Chevron, Halliburton, Devon. Der er mange overraskelser i Danske Banks bæredygtige investeringsfonde. For når hr. og fru Jensen beder deres rådgiver i Danske Bank om at investere i noget bæredygtigt, får de meget mere end sol og vindmøller.

Fondene har købt ind i nogle af de største CO2-udledere i verden: Olieproducenter, olieraffinaderier og olieefterforskere, naturgasproducenter, minedrift, palmeolie, lidt kulproduktion og -handel, og meget andet.

Det drejer sig om Danske Banks såkaldte Restricted-fonde, som ifølge banken investerer i aktiviteter, der ”har som mål at løse nogle af klodens udfordringer og bidrage til et mere bæredygtigt samfund.”

Men at kalde fondene bæredygtige er at snyde på vægtskålen, mener Jacob Ruben Hansen, der er økonom i Forbrugerrådet Tænk.

"Det grænser til vildledning. Hvis det var mine sparepenge, der skulle investeres i de her fonde, ville jeg føle mig snydt," siger han

Fondene, der er målrettet privatkunder, forvalter tilsammen 39 mia. kr. i dag.

Verdens største CO2-udledere med i grønne fonde

Der er ikke tale om virksomheder, der er "best in class" eller på anden måde særligt progressive eller omstillingsparate. Flere af de store udledere har ingen aktuelle planer om at nedbringe CO2-aftrykket, og nogle har decideret modarbejdet den grønne omstilling.

Tag for eksempel Chevron, der er verdens tredjestørste producent af olie og gas og en af verdens største CO2-udledere. Selskabet støtter oliebranchens organisation API (American Petroleum Institute), som historisk har modarbejdet den grønne omstilling gennem sit lobbyarbejde.

En anden stor udleder er EOG Resources, der udspringer af det skandale- og konkursramte Enron, og som er den fjerdestørste olieproducent i USA. Også kinesiske Sinopec, der er den største producent og leverandør af petroleum i verden, er med i porteføljen, og det samme er amerikanske Halliburton og russiske Gazprom, der hidtil begge har undladt at fastsætte et mål om at blive CO2-neutrale i 2050.

Jacob Ruben Hansen fra Forbrugerrådet er overrasket over, hvad der ligger i fondene.

”Som forbruger forventer man jo, at ens opsparing investeres i grønne aktiver, når man investerer i de her fonde. Hvis ikke man kan have tillid til det, risikerer vi, at man fuldkommen mister tilliden til systemet," siger han.

Danske Bank undviger konkrete spørgsmål

Men hvis man som kunde i Danske Bank henvender sig for at investere bæredygtigt, er det ikke desto mindre fondene fra Restricted-serien, bankrådgiveren vil trække op af skuffen.

De seks Restricted-fonde er klassificeret som såkaldte Artikel 9-produkter efter EU’s Disclosure-forordning fra marts. Artikel 9-produkter kaldes også ”mørkegrønne,” fordi de skal fremme et bæredygtigt mål.

FinansWatch har bedt Danske Bank svare på, hvordan selskaber som Chevron, Halliuburton og Sinopec bidrager til fondenes bæredygtighedsmålsætning.

Det forholder Danske Banks chef for ansvarlige investeringer, Erik Eliasson, sig ikke til. Han refererer i stedet til fondenes overordnede strategi og mål.

”De nuværende artikel 9-fonde i Danske Invest har et bæredygtighedsmål om at nedbringe CO2-emissioner. I den transition vil der indgå selskaber som i dag kan være emissionstunge, men som over tid skal bevæge sig til hen imod et mere CO2-neutralt punkt. Den strategi, med fokus på en samfundsmæssig transition, mener vi er den rigtige, hvis vi som investorer skal gøre en forskel," udtaler han i et skriftligt svar til FinansWatch. 

Overraskede kunder kan være et problem

At fondene er klassificeret som Artikel 9-produkter indebærer, at hvert enkelt aktiv i fondenes porteføljer skal bidrage til det mål, og at de enkelte investeringer heller ikke må medføre "væsentlig skade på andre bæredygtige mål", som Danske Invest selv formulerer det.

Vicekontorchef Theodor Christensen fra Finanstilsynet var for nylig ude i FinansWatch med en løftet pegefinger i forhold til investeringsforeningernes implementering af de nye regler fra EU. Han lagde blandt andet vægt på, at investeringsforeningerne skal kunne redegøre for, hvordan aktiviteterne lever op til målet om at fremme et miljømæssigt eller socialt bæredygtigt mål.

I forhold til de konkrete investeringer, Danske Invest foretager i Restricted-serien, har Theodor Christensen ingen kommentarer, da Finanstilsynet ikke kommenterer på enkeltsager. Men han fortæller generelt, at den nye forordning handler om investorbeskyttelse, og han advarer imod at love mere, end man kan holde.

”Grundlæggende handler Disclosure-forordningen om, at kommunikationen med kunderne skal være ærlig. Markedsføringen af finansielle produkter skal svare til, hvor bæredygtige de rent faktisk er. Hvis kunderne bliver overraskede over at se, hvad der rent faktisk ligger i den portefølje, de har købt sig ind i, så er det måske tegn på, at der er et problem,” siger Theodor Christensen.

Danske Bank: Porteføljen bliver grønnere

Fra Danske Bank lyder det, at fondene investerer efter et MSCI-benchmark, som løbende bliver grønnere. I takt med at fondene som helhed reducerer CO2-aftrykket, vil store udledere på sigt glide ud af porteføljerne.

Danske Banks Erik Eliasson medgiver dog, at kommunikation til privatkunderne om fondenes formål kan forbedres.

”Den samfundsmæssige transition af selskaber, der ikke nødvendigvis lige nu kan karakteriseres som emissionsfattige, er en vigtig del af den såkaldte EU Action Plan på bæredygtig finansiering, hvilket vi forsøger at være tydelige omkring. Vi kigger dog generelt løbende på, hvordan vi styrker kommunikationen til vores investorer omkring emnet."

Tilsyn: Man skal kunne redegøre for selskabers bidrag

Theodor Christensen fra Finanstilsynet ønsker ikke at tage stilling til, om Danske Banks tilgang opfylder de nye krav fra EU.

Han refererer blot til artikel 2.17 i Disclosureforordningen, der handler om bæredygtigheden i de enkelte investeringer.

”Hvis man har en fuldt bæredygtig artikel 9-fond skal man i udgangspunktet kunne forklare, hvordan hvert enkelt aktiv bidrager til det bæredygtige mål,” siger han.

Danske Bank er ikke ene om at lægge olie- og gasselskaber ind i de såkaldt mørkegrønne fonde. Investeringer i selskaber, der ikke er grønne i dag, men som forhåbentlig bliver det - også kaldet impact-investeringer - er nemlig et spørgsmål, der fortsat deler vandene.

Det fortæller Andreas Rasche, der er professor ved CBS.

”Energiselskaberne (…) er af og til en del af grønne fonde, og dette er fortsat omstridt. Argumentet er typisk, at disse selskaber kan gøre den største indvirkning på drivhusgasreduktioner og at deres tilbud er vigtige for overgangen til vedvarende energi,” siger han og fortsætter:

”Personligt mener jeg ikke, at sådanne virksomheder hører til i en egentlig grøn portefølje. Også fordi nogle af de her virksomheder tidligere har lobbyet mod klimabegrænsende foranstaltninger.”

Danmarks grønneste fonde investerer i russisk gas, mineselskaber og tech

Bankinvest har ingen Artikel 9-fonde: Vil ikke beskyldes for greenwashing

Merkur frygter greenwashing i nye mørkegrønne investeringsfonde