Mineselskaber, russisk gas og big tech.

De danske kapitalforvalteres grønne flagskibe investerer vidt og bredt i selskaber, der ligger langt fra den gængse opfattelse af bæredygtighed.

Det viser en analyse, som FinansWatch har lavet af de nye "mørkegrønne" fonde, som har den mest vidtgående rapporteringsforpligtelse efter de nye EU-regler om bæredygtighed. 

I Finanstilsynet er der forundring over, hvor meget især de store teknologiselskaber fylder i kapitalforvalternes grønneste produkter.

"Der er ikke noget i vejen for at have nogle tech-aktier i porteføljen. Det er bare bemærkelsesværdigt, hvor tungt tech vejer alle steder," siger vicekontorchef Theodor Christensen fra Finanstilsynet og fortsætter:

"Man investerer jo ikke nødvendigvis i grøn omstilling, bare fordi man har mange tech-aktier. Det er bare en sektor, der har et meget lavt CO2-aftryk."

Få fonde følger taksonomien

FinansWatch har analyseret indholdet i de 15 danske fonde, der kan kaldes "mørkegrønne" efter de nye EU-regler om bæredygtig investering. Fondene er alle klassificeret som såkaldte Artikel 9-produkter, hvilket vil sige, at de har bæredygtighed som et selvstændigt investeringsmål, og derfor skal de leve op til de skrappeste forpligtelser i EU's disclosureforordning, der trådte i kraft i marts.

Men analysen viser, at de mørkegrønne fonde ikke er så grønne, når det kommer til stykket.

Teknologiaktier som Apple, Microsoft og Alphabet vejer tungt i fondene, mens det samtidig er sparsomt med reelt bæredygtige investeringer. Og det, selvom det aldrig har været lettere at finde og udvælge bæredygtige aktier.

EU's Taksonomiforordning, der blev vedtaget sidste år, er et forsøg på at definere, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er, og den gør det dermed muligt at identificere bæredygtige aktiviteter.

Men holder man taksonomiens rammer op imod indholdet i de mørkegrønne fonde, finder man, at de fleste har mindre end halvdelen af kapitalen investeret i aktiviteter, som ifølge taksonomien kan være bæredygtige. Kun tre fonde har mere end 80 pct. af kapitalen investeret i aktiviteter, der ligger indenfor taksonomiens rammer.

Det er vel og mærke ikke ensbetydende med, at aktiviteterne lever op til minimumskriterierne i taksonomien og dermed er bæredygtige. For minimumskriterierne er ikke trådt i kraft endnu. Det betyder blot, at aktiviteterne kan være bæredygtige.

Russisk gas og afrikanske mineraler

I Danske Invest, der er den næststørste fondsforvalter i Danmark, rimer tech-aktier tilsyneladende på bæredygtighed.

Danske Invest har seks fonde, der er klassificeret som Artikel 9-produkter, og som kapitalforvalteren selv kalder "bæredygtige fonde". Her er Nestle, Sony og Samsung sammen med de førnævnte store techselskaber blandt de største eksponeringer.

Og dykker man længere ned i porteføljen, finder man også blandt andet investeringer i det statsejede russiske gasselskab Gazprom og i det afrikanske mineselskab African Rainbow Minerals, der graver efter blandt andet platin, kobber og kul i Afrika.

Fra Danske Bank lyder forklaringen, at fondene følger et index fra MSCI, som igen følger Paris-aftalen, der kræver, at CO2-udledningerne reduceres med 7 pct. årligt. Med tiden vil porteføljen altså blive grønnere, fortæller investeringsdirektør Thomas Otbo fra Danske Bank.

"Det korte svar er ja, de er bæredygtige, også selvom du vil kunne finde selskaber i fonden, hvor du vil kunne sætte spørgsmålstegn ved, om de er bæredygtige i dag."

I Nykredit, der er den tredjestørste fondsforvalter i landet, er det også big tech, der fylder. I afdelingen Bæredygtige Aktier ligger 46 pct. af aktiviteterne inden for taksonomiens rammer, og her er de største eksponeringer Microsoft, Alphabet og Nasdaq.

Fra Nykredit lyder det i et skriftligt svar, at Artikel 9-fonde ikke nødvendigvis skal følge taksonomien, da der er andre måder at investere bæredygtigt på. Nykredit fremhæver blandt, at bæredygtige investeringer også kan være i fremme af sociale forhold og god selskabsledelse, som ikke er omfattet af taksonomien endnu.

"Apple ligger i Index Bæredygtige Globale og Index Bæredygtige USA. Alphabet og Microsoft ligger også i disse og i den aktive Bæredygtige Aktier. Virksomhederne fylder i fondene, fordi de skiller sig positivt ud på en stribe nøgletal for bæredygtighed, der rækker ud over de taksonomi-relaterede. De tre virksomheder har desuden ambitiøse klimamål. Alle vores artikel 9-fonde er i øvrigt Svanemærkede," skriver Søren Larsen, der er chef for ESG i Nykredit, til FinansWatch.

Tilsyn holder øje

Fra Theodor Christensen fra Finanstilsynet lyder det, at forvalterne kommer til at skulle forklare, hvorfor de investerer, som de gør.

Det fremgår af Disclosureforordningen Artikel 2.17, at alle aktiver i en Artikel 9-fond skal bidrage til et miljømæssigt eller socialt mål. Og her er guldstandarden, ifølge Theodor Christensen, taksonomien.

"For så er du helt sikker på, at investeringerne er inden for skiven,” siger han.

Der er dog ikke noget krav om, at alle investeringer skal være fuldt taxonomy aligned, det vil sige efterlever de tekniske standarder i taksonomien.

"Men hvis det kun er eksempelvis 35 pct. af aktiviteterne i en portefølje, der ligger indenfor rammerne af taksonomien, så skal man ret grundigt kunne redegøre for, hvordan de resterende 65 pct. af aktiviteterne også lever op til målet om at fremme et miljømæssigt eller socialt bæredygtigt mål,” siger Theodor Christensen.

Han understreger i den forbindelse, at Artikel 9 er en oplysningsforpligtelse, der handler om, at man skal være ærlig med investorerne om, hvad de køber, så man gennem oplysning undgår greenwashing, og så kapitalen bliver kanaliserert derhen, hvor den fremmer bæredygtige mål. Artikel 9-forpligtelserne dikterer altså ikke den måde, de finansielle virksomheder investerer på.

Men med forpligtelsen følger større dokumentationskrav til de finansielle virksomheder, og de skal kunne redegøre for, hvordan deres investeringer bidrager til et bæredygtigt mål, hvordan de ikke skader andre miljømæssige mål, og de skal leve op til minimumsstandarderne i forordningen.

"Hvis deres investeringer ligger uden for taksonomien, har fondene altså pligt til at dokumentere, at de har et bæredygtigt formål, og at de underliggende investeringer lever op hertil,” siger han.

Danske Invest: Vi følger reglerne

Selvom mindre end halvdelen af aktiviteterne i alle Danske Invests Restricted-fonde ligger inden for taksonomiens rammer, reklamerer kapitalforvalteren på hjemmesiden med, at serien, som er klassificeret som Artikel 9-produkter, er bæredygtig.

"Afdelingen har som sit bæredygtige investeringsmål at bidrage til overgangen til en kulstoffattig, klimaresistent og mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi gennem en reduktion af CO2-emissioner," skriver Danske Invest.

Ifølge investeringsdirektør Thomas Otbo fra Danske Bank kan kunderne, når de køber produkterne, være sikre på, at de investerer "på en måde, der understøtter den grønne omstilling." Også selvom investeringerne måske ikke alle er bæredygtige ifølge taksonomien på nuværende tidspunkt.

At der ligger alt fra Apple og Microsoft til Gazprom og African Rainbow Minerals i porteføljerne, hænger ifølge Thomas Otbo sammen med den måde, fondene fungerer på.

Fondene, som er passive, følger et bæredygtigt indeks, som administreres af MSCI, og i takt med, at det bæredygtige indeks ændrer sig, vil porteføljerne også blive mere bæredygtige.

"Hvert år skal porteføljen reducere CO2-aftrykket med 7 pct., og derfor vil de selskaber, der ikke bidrager tilstrækkeligt, få en lavere vægt eller på sigt ryge helt ud af indekset," siger Thomas Otbo.

I har jo ansvar for fondene, så hvorfor ekskluderer I ikke eksempelvis Gazprom, der aktuelt ikke har planer om at reducere sit CO2-aftryk?

"Både vi og EU har en eksklusionsliste, som selvfølgelig er inkluderet i fondene. Men det er passive produkter, og hvis man ekskluderer for mange ting, så risikerer man, at fonden ikke længere er bredt eksponeret mod markedet," siger han og tilføjer:

"Men hvis ikke selskaberne forbedrer sig, vil deres vægt i porteføljen over tid blive lavere, og på et tidspunkt vil de falde helt ud."

PFA retter ind efter kritik: Oplyser nu om produkters bæredygtighed

Professor: PFA på kant med ny grøn EU-regulering

Nordnet går forrest med rangordning af fondes bæredygtighed

Nordnet drejer fire indeksfonde i mere bæredygtig retning