FinansWatch

Interesseorganisation vil ulovliggøre jagt på whistleblowere og have fængselsstraf ved læk

HJÆLP TIL FEJLFINDERE: Med ny whistleblowerlovgivning bliver ansatte i finanssektorens retsstilling markant styrket, mener whistleblowerorganisationen, der dog også ser svagheder.

Næstformand i interesseorganisation vil have, at virksomheders interne ordninger skal lægges ud til uvildig tredjepart.

Whistleblowerordninger handler om tillid og troværdighed. Over for medarbejdere, aktionærer, kunder og samarbejdspartnere. Whistleblowerordninger handler om at fange de problematiske sager selv, så virksomheden internt kan rette op på problematiske forhold.

Med det nye EU whistleblowerdirektiv og de supplerende danske implementeringstiltag, der er på vej til beskyttelse af medarbejdere, som siger fra over for ulovligheder foretaget på eller af arbejdspladsen, bliver virksomhederne og medarbejdernes retsstilling og beskyttelse i den finansielle sektor væsentligt forbedret.

Overordnet ser det ud til at der med den kommende whistleblowerlovgivning er fundet en fin balance i afvejning af hensynet til og beskyttelse af alle involverede parter, og der er fundet en god sammenhæng mellem gennemsigtighed og fortrolighed.

Whistleblowerordninger har kun et formål: at forhindre ulovligheder …. og da der ikke kan findes argumenter imod det, så er det vi diskuterer nu: form og indhold. Formålet med diskussionen må derfor være at afklare hvordan vi i fællesskab finder den bedst mulige løsning for alle parter.

Interne eller eksterne whistleblowerordninger?

Et af de centrale omdrejningspunkter i den nuværende og kommende lovgivning er diskussionen om værdien af interne whistleblowerordninger frem for helt eksterne ordninger drevet af tredjepart.

En intern whistleblowerordning er en ordning der faciliteres af virksomheden selv – eller af det revisions- eller advokatfirma som virksomheden i forvejen bruger. Habilitetsmæssigt svækker begge modeller ordningen i væsentlig grad over for medarbejderne og påvirker dermed erfaringsmæssigt også effektiviteten og værdien af ordningen.

Vi kan i Veron ikke anbefale interne ordninger. Slet ikke faktisk. For hvis det potentielt kan være virksomhedens ledelse, der er ansvarlig for eventuelle lovbrud, hvordan skulle en intern ordning – eller en ordning hos virksomhedsledelsens fortrolige samarbejdspartner - så kunne skabe tryghed hos medarbejdere og aktionærer? Det kan kun den uvildige eksterne ordning hos en tredjepartsaktør, som kun løser denne ene separate opgave for virksomheden. En whistleblowerordning er kun så effektiv, som den tryghed og troværdighed der er bygget ind i den, og uvildighed er det stærkeste fundament at bygge fortrolighed på i potentiel konflikthåndtering.

En grundlæggende svaghed i både den nuværende og kommende lovgivning er, at ordningerne fortsat kan være interne og ikke med pålæg skal være eksterne, som vi anbefaler.

Lige nu arbejder vi i Veron for en fast ekstern, statslig og uafhængig whistleblowerordning under Datatilsynet. Derved gives mulighed for fuld beskyttelse og fortrolighed for den medarbejder, der ikke føler sig tryg ved at benytte den interne ordning, men så er sagsbehandlingen og muligheden for at håndtere sager internt forpasset.

Fortrolighed frem for anonymitet

I de nuværende lovkrav, og i det kommende EU-direktiv, gives der mulighed for at medarbejdere og ledelse kan indberette anonymt til en whistleblowerordning, og det er der mange gode grunde til. Men vi har i Veron hele tiden talt for fortrolighed og registrering i helt eksterne treddjepartsordninger frem for interne ordninger med anonymitet.

I den eksterne ordning giver kombinationen af afstand fra egen virksomhed og fortrolighed i sagsbehandlingen i selve ordningen mulighed for, at indberetteren kan være anonym og beskyttet over for egen virksomhed, ligesom de indberettede kan være trygge ved, at de ikke udsættes for anonyme beskyldninger.

Men der mangler to væsentlige elementer i den kommende lovgivning. Det bør nemlig fremadrettet både være ulovligt for virksomheder at undersøge identiteten på en whistleblower og måske især vigtigt, bør der være mulighed for fængselsstraf af de medarbejdere der i en virksomhed vælger at lække identiteten på en whistleblower.

Anders Kærgaard - Næstformand i Veron

Hvis man som indberetter vælger at indberette anonymt til en ordning, er det vanskeligt efterfølgende at påberåbe sig beskyttelse, og det gør det samtidig meget mere vanskeligt for administratorerne af whistleblowerordningen at lave opfølgende undersøgelser.

Anonymitet i indberetningerne kan give en falsk tryghed for virksomhederne, fordi en ordning med anonym indberetningsmulighed reelt kun giver mening i en virksomhed, hvor tilliden til ledelsen ikke er til stede, og hvor frygten for repressalier er reel. Det er desværre ikke virksomhederne, der bestemmer om den enkelte medarbejder tør bruge en whistleblowerordning, det gør kun medarbejderen selv. Erfaringsmæssigt er det derfor de uvildige eksterne ordninger der giver medarbejderen den største beskyttelse og derfor bliver brugt mest.

Det er vores opfattelse i Veron, at der med fokus på gensidig fortrolighed skabes mulighed for god og sikker sagsbehandling for alle involverede, og dermed bliver whistleblowerordninger et vigtigt værktøj på arbejdspladsen til både at sikre et sundt arbejdsmiljø, samtidig med at det styrker virksomhedens troværdighed i forhold til samarbejdspartnere og kunder.

Flere brugere og bedre beskyttelse

Den kommende lovgivning sigter lige nu imod en udvidelse af beskyttelsen i den finansielle sektor til ikke blot at omfatte finansiel regulering og beskyttelse egne medarbejdere, men til også at omfatte andre alvorlige forhold og den vil også give samarbejdspartnere, bestyrelsesmedlemmer og andre aktører mulighed for at benytte ordningerne. Flere brugere giver større sandsynlighed for at opdage flere eventuelle problemer i virksomheden.

Et afgørende fokusområde i den kommende lovgivning er bedre beskyttelse af medarbejderne. Der lægges derfor op til sanktion af de virksomheder, der bevidst udøver repressalier over for den medarbejder der i god tro siger fra overfor ulovligheder.

Men der mangler to væsentlige elementer i den kommende lovgivning. Det bør nemlig fremadrettet både være ulovligt for virksomheder at undersøge identiteten på en whistleblower, og måske især vigtigt bør der være mulighed for fængselsstraf af de medarbejdere, der i en virksomhed vælger at lække identiteten på en whistleblower.

Med implementeringen af den kommende EU - og nationale whistleblowerlovgivning er processen i gang, og det er derfor kun et spørgsmål om tid før whistleblowerlovgivning for alvor bliver et centralt globalt fokuspunkt.

Fortrolige eksterne whistleblowerordninger giver beskyttelse – og er den eneste sunde vej fremad. For medarbejdere og virksomhed - og fremtiden er lige nu.

FA om ny whistleblowerlovgivning: Implementering af whistleblowerdirektiv stiller store krav  

Finansforbundet om whistleblowing i finanssektoren: En god ordning med plads til forbedringer 

EU's kamp for whistleblowerbeskyttelse kan være en stor hjælp for danske finansvirksomheder – hvis de tør 

Ny debatserie sætter spot på nye whistleblowerregler i finanssektoren 

Mere fra FinansWatch

Visa åbner for betaling med kryptovaluta

Visa vil fremover acceptere betalinger med den amerikanske kryptovaluta USD Coin. Dermed bliver betalingsnetværket det første af sin slags, der åbner for kryptovaluta.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs