Store danske finansvirksomheder har gennem det seneste årti været martret af en lang række skandaler.

Man behøver blot sige Estland, Flexinvest Fri, udbytteskat, skattely, gældsinddrivelse, og så forstår man lidt af omfanget. 

Et af de instrumenter, der er indført for at undgå disse skandaler, er whistleblowerordninger. Alle finansansatte i Danmark har siden 2014 haft mulighed for at indberette mulige overtrædelser til en ordning i deres virksomhed og til Finanstilsynets eksterne ordning.

Spørgsmålet er dog, om beskyttelsen af whistleblowere er god nok.

Det mener EU ikke. I 2019 vedtog man et direktiv, der skal sikre bedre beskyttelse til whistleblowere, og nu er direktivet ved at blive omsat til dansk lov.

På den baggrund har FinansWatch hørt en række aktører i sektoren om, hvordan de ser whistleblowerområdet i dag.

Eksplosiv stigning

Først og fremmest kan vi slå fast, at der bliver whistleblowet ude i finanssektoren idag. Finanstilsynet har oplyst, at myndighedens eksterne whistleblowerordning, som finansansatte kan anmelde til, i 2019 modtog 183 henvendelser, hvilket var en stigning på over 500 pct. fra 2015.

Vi ved dog ikke, hvad der sker med indberetningerne, efter tilsynet har modtaget dem, og Finansforbundet har da også kritiseret tilsynets ordning for at være en black box.

Ude i virksomhederne er uvisheden mindst lige så stor. Store banker som Nordea, Danske Bank og Jyske vil ikke oplyse, hvor mange indberetninger de årligt modtager. Sydbank har fortalt, at banken ikke modtager mange henvendelser, Tryg får under fem indberetninger årligt og PFA har modtaget blot fire fra 2014-2019.

Men skyldes de få indberetninger, at der ikke er noget at indberette ude i virksomhederne, eller at det stadig føles for risikabelt at tale højt om problemer? Det er et åbent spørgsmål.

Ny debatserie

EU-direktivet, som Folketinget snarligt ventes at behandle, vil sikre bedre beskyttelse for whistleblowere på tværs af alle erhverv.

EU lægger op til, at whistleblowere skal beskyttes mod repressalier fra arbejdsgiveren, hvis de klager over problemer i virksomheden. Derudover vil EU have indført sanktioner mod virksomheder, der forhindrer ansatte i at whistleblowe.

Hvordan den nye lovgivning konkret vil se ud, er dog op til de politiske partier. Nu kommer FinansWatch den diskussion lidt i forkøbet ved at bede en række aktører fra finanssektoren om at bidrage med deres syn på, hvad den nye lovgivning skal indeholde, og om whistleblowerordninger overhovedet er et nyttigt instrument til at forebygge skandaler i sektoren.

Debatserien vil komme vidt rundt i branchen og bringe indlæg fra en forsker, et fagforbund, en arbejdsgiverforening, en interesseorganisation, en finansvirksomhed og et politisk parti.

Vi begynder med Kalle Johannes Rose, adjunkt ved CBS, der foreslår, at finansvirksomheder tager den nye lovgivning til sig og bruger den aktivt til at skabe større legitimitet om deres samfundrolle. Læs indlægget nedenfor:

EU's kamp for whistleblowerbeskyttelse kan være en stor hjælp for danske finansvirksomheder – hvis de tør