Federal Reserve forlænger nødlåneprogram med otte dage

Centralbanken i USA har skudt fristen for lånene med otte dage.
Foto: OLIVIER DOULIERY/AFP / AFP
Foto: OLIVIER DOULIERY/AFP / AFP
RITZAU FINANS

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har tirsdag forlænget udløbsdatoen for centralbankens nødlåneprogram til USA's såkaldte ”main street”-virksomheder med otte dage.

Det skal ifølge Reuters give mulighed for at behandle de låneansøgninger, der er strømmet ind, siden Trump-regeringen varslede, at nødlåneprogrammet ville blive stoppet.

Låneprogrammet, der er rettet mod mindre og mellemstore virksomheder, som har brug for kredit for at klare sig igennem coronakrisen, vil blive forlænget til den 8. januar.

Forlængelsen, som ifølge Federal Reserve er godkendt af finansminister Steven Mnuchin, vil give centralbanken mulighed for at behandle låneansøgninger, der er indsendt frem til og med den 14. december, skriver Reuters.

Ifølge Reuters har programmet været et af de mest udfordrende krisehjælpemidler at få til at køre for Federal Reserve, fordi det gør centralbanken til kreditor for almindelige virksomheder.

I slutningen af september var cirka 75 mia. dollar af låneprogrammet endnu ikke anvendt, men siden Steven Mnuchin annoncerede, at det ville udløbe den 31. december er efterspørgslen steget.

Federal Reserve giver banker grønt lys til aktietilbagekøb 

Den amerikanske centralbank fastholder renten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også